Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
101
«Saa let kjøbt — Saa let kjøbt»... Schulteiss
svælgede i Iveren. «Jeg skal sige Dem noget,» — han mysede,
og Hagen blev foragtelig spids. «Religionsstifterne har
altid været folk af Aand. De har aldrig fladet ned
Udø-delighedsforventningen, — aldrig budt en blot banal
Gjentagelse, — Skipperbefordringer. Hvad de har dybest
antydet, har altid været en hel Bevidstheds
forvandling til det for os ufattelige, — om De vil, Hr.... Hr.
Varberg, til noget i Lighed med Deres saakaldte «fjerde
Dimension», hvor vore Begreber ikke længere strækker
til. Og ikke blot en fjerde, men en femte, en sjette, en
syvende og saa videre in infinitum,» skreg han. — «Det
er noget saadant, en Muhamed synes at forkynde, naar
han taler om at være henrykket ind i de mange Himle,
og Paulus kan ha sigtet til, naar han udtaler, at han saa og
hørte Ting, som Menneskene ikke har Sprog til at udsige.»
«Man faar tro, hvad man er istand til at tro,» udbrød
Digteren. «Jeg tror paa, at jeg staar her og spiser de
deiligste Kirsebær sammen med Frøken Minka. Og, hvad
tror nu De, Frøken?»
«Om Aander? — Jeg synes ogsaa som De, at de ikke
er netop poetiske at tænke paa. Og heller ikke synderlig
morsomme,» — tilføiede hun opstanasig og stak Hodet
helt ned i Busken efter et Bær under Grenen. «Men
derfor kan de lige godt være til,» — kom det bagefter
feigt afparerende; hun anede og skimtede Varbergs
skarpe Mine og ladede Blik.
«Og lidt til, Du Minka,» — spasede Endre, der var
total uforstaaende og udenfor Situationen ... «Naar én
endelig skal tro paa sligt, — saa hvorfor ikke tro paa
én eneste stor Aand, paa én Vorherre med engang
istedetfor paa alle disse Specialaanderne, — det gaar rent
ned til Negerne ellers. Du skal slet ikke la Dig beføre
udi Vantro af denne Digterkroppen, siger jeg Dig.»
–«Det forekommer mig, Hr. Endre,» — meddelte
Schulteiss sig med en tilfreds Gniden i Hænderne, da de
gik opover til Theen, — «som Hr. Varberg er biet
ganske ordentlig trukket tilvands idag ... Ehe — ehe, —
han er vor store Populærfilosof her i Egnen___Og —
og De dyppede ham brillant med de Specialaanderne.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
