Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
N iobe
«Jeg, — dyppet Varberg–. Saa? — jeg» —
«Aa saa ypperlig. Det slog Spigeren paa Hodet.
Frøken Minka kunde aldrig faat et mere overtydende
Slagord. Og Deres Ven, Digteren, jeg bukker mig i
Ærbødighed. Naar man iagttager disse Kontraster–.
Ehe—he,–Po—pu—lærfilosofen og saa denne
Aandens Mand... Det er som et Bjerg og et Hul, — som
et Bjerg og et Hul» ...
— Minka følte under Aftenens Løb Varbergs Øine
koldere og koldere og mere truende. Hun koldsvedede,
medens hun gjorde sig hundeydmyg under hans Villie
og formodede Vink og anstrengt venlig søgte at knytte
en Samtale og vise sig særlig opmærksom.
Hun havde som en Panik, — var livende vanvittig
ræd dette tause, skarpe Ansigt, der tugtede og
kommanderede hende langt ned i Nerverne.
Alt dette rædde dunkle mystiske, der stod for hendes
opspillede Indbildningskraft, alle disse Mørkloftssyner,
hvori hun var biet nedknuget og indestængt, — hun
havde idag øinet Kjælderlemmen aaben for et slikkende
Solskin, hvori der legte en vild Dagglæde, — intet
Hensyn, ingenting mellem Solen og denne Jord!
Hun sad som med Ild og Krampe i Fingertopperne
og akkompagnerede, medens Endre sang.
Under en af hans Bravourer stod Varberg ved Pianoet
lige ved hende.
«Tør jeg bemøie Dem, Frøken Minka, med at skaffe
mig den Bog, De har havt den Godhed at forvare for
mig?» — yttrede han kort, da Sangen endte.
Det lød som et koldt, skjærende Sagblad.
Hun fo’r ovenpaa, ledte efter Kommodenøglen, som
stod i, og hentede den i Lærred indbundne Bog med
spiritistiske Optegnelser.
Hun saa ham i Halvdunkelheden alt staa i Hat og
Støvfrakke nedenfor Trappen.
«Men Varberg, hvorfor gaar De saadan fra mig?» —
kom det ængsteligt.
«Og det spør De om, Minka, — efterat ha vovet med
ussel Latter og Haan at forraade alt det, som aandelig
bandt os sammen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
