Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
N iobe
summe og surre sig ind i det ny Digterlys, — rigtignok
kun en Lygtemand.»
Minka følte sig igjen under det truende, gnistrende
Blik. Det fastholdt hendes, og hun kjendte, at hendes
Modstandskraft begyndte at svigte. Han stod med et
grusomt Smil som en, der interesseret piner et Dyr og
samtidig iagttager, og han sa med bleg Haan:
«Du kan opnaa at bli mig ligegyldig; men aldrig at
bli løst fra min Villie.»
Det blussede med ét pludselig igjen op i hende,
Læberne fortrak sig, og hun vred sig bagover halvt som i
Krampe.
«Aa gid, aa gid, jeg aldrig havde kjendt Dig!» skreg
hun ude af sig, og, idet hun anstrengt rev sig løs, tog
hun nogle Skridt som for at fly ham.
Varberg lo skadefro... «Vær vis, vær vis, Du er som
Fuglen i min Haand, hvor Du end flakser» ...
Han løftede Hatten høit, hilsede ironisk og gik hurtig.
Minka stirrede bedøvet efter ham, til han uden at se
sig om blev borte nede i Bakken.
•
Tor, Gaardshunden gjøde og glefsede og udstødte
alskens voldsomme Strubelyd. Det var Kjel, som med
lystige Tilraab lod den hoppe over Stokken og over sig
selv, medens han skyndte sig opover mot Trappen. Der
tok han Massi om Livet og kastede hende foran sig ind
i Stuen.
«Finsland, De her? — Godkvæld... alt støvet op Endre
— Digternæsen er fin den ... Synger I? ... Aa ja, ikke
for det, vi har s’gu fin Næse nogen hver i Bygden–.
Snyde mig, skal ikke den staa tidlig op, som lurer os,
hi hi hi —. Genialitet, ser De, Digter, er saa mangeslags.
Der gives den, som ikke skriver Vers ogsaa. Naa, Minka,
spil noget mageløst — saa danser Schulteiss og jeg —.
Nei alvorlig, saa synger Endre noget, som duer___De
skulde set ham gi Hamlet i Formiddag, Digter, det var
s’gu til at bli inspireret rent ud af. Tænk Dem en
upoetisk Kar som jeg — en ren Havrebonde paa den
Slags, og tog det mig ikke slig, at–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
