Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
105
Apropos, Mor, Du skulde vel ikke ha et halvt Glas
Konjak. Ikke for det, jeg har drukket tilstrækkelig idag
af alle Sorter. Men jeg trænger uden Omskrivning sagt
just akkurat til et lidet fredeligt Glas — eller kanske
saameget, som kan udgjøre en passende Toddy til at
hvile ud paa ... Turet i Anledning af Bankchefen, ser
Dere, i hele Dag — paa adskillige Steder. Det tar paa
... Jeg følger Dig ud jeg, Mor. Det er den hellige
Flasken, som Far gir af, jeg agter at klemme lidt» ...
Fru Baarvig forstod, at Sønnen trængte til at udgyde
sig. Fra hun i Formiddag, da Telegrammet kom, hørte
ham nævne Bankchefen og saa ham fare afsted, havde
Ængstelsen ruget over hende, og Brystet, ret som det
var, snøret sig sammen for Aandenød. Hun havde faat
det som en Øresus med bare Bankchef Wahl, Bankchef
Wahl.
Derude i Spiskammeret spændte Sønnen med ét ud
med Foden —. Hun saa, han var bleg; men saa glad,
at han havde ondt for at styre sig.
«Du Mor! — Det var s’gu en Dyst... den værste i mit
Liv ialfald. Men saa har jeg nu vundet Slaget, ser Du.
Tidsnok at gjøre mig vigtig imorgen, — ikvæld vil jeg
hvile mig. Jeg har da Bankchefen, forstaar Du. Sig
ikke et Ord om det; men han er min Gris nu han–.
D e n er vederhæftig, den er ikke vederhæftig —
undertegnet Kjel Baarvig, — saadant Sving, ser Du. Og, sætter
jeg nogengang Stregen under den Vei,» — han gjorde
en Gestus — «betyder det, at han skal se sig for.
Hu ja, — lad mig faa et lidet Glas med tør Konjak
først, — jeg trænger det s’gu... Det kan nogengang være
Synd i undertegnede, Pluggen din ogsaa, Mor. Og nu
er han trætkjørt — trætkjørt —; men ellers ganske
fornøiet Du,» — lo han.
Fru Bente saa op i Sønnens af Dagens Nydelser noget
tilslørede Træk. Tungen slog ham lidt feil under den
ivrige Snakken.
«Ja, den gjorde godt! — Den er som det blinkende
Toppunkt paa mangfoldige tvilsomme Glas og Skaaler,
Mor–. Jeg vilde ikke havt Dig i sligt for aldrig
det. Verden er ikke saa bra, Du. Jeg blir Sparebank-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
