- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
116

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

N iobe

til Sektionschef i Distriktet nordenfor, og faar ikke
Anledning til at sige Farvel anderledes end her nu i
Eftermiddag.»

Han fæstede de kolde, kun ligesom dybt inde fra
Nethinden fugleagtig blinkende Øine paa hende.

Minka følte, at her kom den uundgaaelige Afgjørelse.

Dette Blik greb hende trods alt; og hun reiste sig
mekanisk for at følge.

Idet hun nøstede op det sidste af Garnet, mødte hun
Finslands spottende Mine, der med en sagte Latter saa
totalt bortviste al Mystik.

Hun satte sig hurtig igjen: —

«Tak, jeg ønsker ikke at kjøre med Dem i
Eftermiddag, Varberg,» — lød det dirrende. «Jeg siger Farvel
nu,» — raabte hun og styrtede ud.

Varberg stod en Stund, som han ventede Muligheden
af, at hun kunde komme tilbage.

«Frøkenens høist lyriske Gemyt er underkastet mange
vekslende Indflydelser,» — lød det giftig.

«Ja, — saa kan jeg kun takke for mange behagelige
Timer i dette Hus» ...

Finsland var ud paa Vinteren igjen draget ind til
Hovedstaden.

Og hututu, — Minka havde aldrig forstaaet denne
Theklas Tale om, hvor ødt og tomt her var for
Interesser, før nu. Hvor aandelig dødt og ensomt igrunden
for en hungrende Sjæl inidt under alt dette
tilsyneladende Liv af Mennesker, som arbeidede og kjørte
Tømmer og Planker og snakkede om Penge og Forretninger
i rastløs Røre, — og Veninder fra Embeds- og
Proprie-tærgaardene, som bare tænkte paa Dans og Forlovelser
og Stas, eller længtede til Amerika, naar der var Tale
om, at en Pige i vor Tid maatte bli noget selvstændigt.
De vovede ingenting herhjemme —

Berthea var saa akkurat en af dem, — føitede og turede
overalt, hvor Kjel blev buden, og sladdrede og stak
Næsen op i alting og mente igrunden ingenting uden
For-libelse. Bare Rummelrammel...

Det var saa dødelig kjedt. Hun kunde disse Stier og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free