Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
125
«Har jeg da ingen Menneskerettighed? — Enhver kan
jo se, hvor interesseløs, — total uforstaaende, Kjel er for
alt udenfor Affærerne, — at for mig kan han umulig
udfylde noget.» —
«Hvorfor tog Du ham saa, Thekla, naar Du saa vel
vidste, at hans Glæde aldrig blev din?»
«Vi skal ikke fordybe os i Lovene for den evige
Tilværelseskamp, Fru Baarvig–-•. Men Meningen er
altsaa,» sa hun med en stor Bøining paa Hovedet, «at
jeg ikke engang skal levnes Tilladelse til at pleie mine
aandelige Interesser. Jeg skal dø i denne Sagmuggen.
Men for at sige min Tanke helt ud, jeg agter for min
Person at træde alle disse Spidsborgerhensyn under
Fødderne, –erkjender ingen Lov — ingen — uden min
egen fri Selvfølelse ...
Ja saa faar jeg altsaa finde mig i at faa Afslag af
Fru Baarvig paa min Henvendelse,» — sa hun og
brød op. –-
–Lyset blaffrede inat igjen oppe paa Gulsalen ...
Endelig blev det staaende urørlig paa Kanten af det
store maiede Langbord.
Efterat Fru Bente idag havde taget op Forholdet med
Svigerdatteren, gjærede og bølgede Uroen i hende. Hun
havde ikke kunnet stride mod Strømmen, — i sin Tid
ikke kunnet Kjøle Kjels skyhøie Begeistring for Thekla,
uagtet hun havde set lige saa klart som nu, hvor lidt
de to vilde passe, hvor det bar hen, og hvor ulykkelig
denne Forbindelse maatte bh.
Det var, som Kjels Svindelfantasi grebes af en Slags
Besiddelsesmani for alt, som bare laa høiere, end han
virkelig kunde række, enten det nu var ideelt eller det
gjaldt Pengespekulationer. Hans egen personlige Lykke,
stakkar, — den var uigjenkaldelig spildt. Det blev en
Nedknusning, som vilde fortsættes og fortsættes under
Theklas opskruede Theorivæsen... Den Svindel, — det
Feilgreb, — kom han til at betale til sidste Hvid.
Men det, som saa at sige havde overdøvet dette, —
ruget over hende i hele Dag som en stedse voksende,
truende, forfærdelig Familieulykke, var Kjels saa sikkre
Udtalelse om, at han vilde bli Sparebankdirektør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
