Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
N iobe
Det kom paa hende som et Tordenslag.
Hun saa det... De Tal, som nu gik op i tusinder,
vilde herefter skrives med ti tusinder ... svelle og
svindles op som en Flom til hundrede tusinder... Der vilde
bli en hel anden Maalestok for Ruinen:–et
uoverskueligt Hav af Gjæld og Ulykker og Skam —.
Navnet Baarvig vilde forbandes, raabes udover
Landet –.
Hun stod bleg og stiv foran Lyset, Læberne skjælvede
af og til, som hun talte eller svarede sig selv.–
Kjel dukkede frem som den bredryggede, raske Gut,
der var den første til at løbe paa Ski og ta Tag og kneb
sig saa flinkt til at greie Lekserne uden at læse paa dem,
og nu gik han der vanvittig snedig og med det
forunderlig betagende trygge, tykke Lag af godmodigt Tække
som en fed moralsk Vattersottig. Den første, han bedrog,
— midt under alle de bevidste Kneb — var sig selv. Han
svimlede sig ind i Illusionerne, — turde ikke tænke
andet end, at han var paa den store brede Vei til
Rigdom bare med Forhindringer, som det var ham en Fryd
og Tilfredsstillelse at vise sit gode Hode paa og
beseire ... Hun saa og fulgte hans Ansigt, hvorledes det
havde forandret sig med Aarene, — han havde faat dette
snare lure, i Dybet angste, Blink i Øienkrogen...
Han var engang lige saa enkel og kort og grei som
Massi, — hun, som nu laa derinde og sov og trode saa
trygt paa Far og Mor og dem allesammen undtagen paa
Berthea, — og saa altid spurgte og undrede sig over
Minka –
Det var til at graate Blod over–Baarvig, Baarvig,
stakkars Baarvig ...
Men det maatte ikke ske, at Kjel nu ogsaa fik
Sparebanken under sine Hænder at svindle med. Maatte ikke,
om hun saa skulde skrige ud, at Gutten var fallit.
... Det var dette ulykkelige skjæbnesvangre, at Kjel
dengang fik gamle Arne Bergersen, som Hvermand vidste
var Forsigtigheden selv, med paa dette Skogkompagniet
sit. Paa det Navn var det, at Kjel fik draget alle de
andre Spekulanter ind i Sagen, saa han med engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
