- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
147

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niobe

147

ralske Fjøs, hvor man opdrættes og fedes med
Illusionernes Foder. For at slagtes, naar man kommer ud paa
Verdenstorvet — hvad De? ... Man trænger til en
Rekreation engang imellem, ser De, fra sin daglige Strid
paa en Løbebane, hvor man just ikke synes at løbe» —
nikkede han, som han steg op ad Trappen til ham.

«Og saa er man da igjen i det mur- og nagelfaste, —
spigerfast alt lige til Anskuelserne ... Eller kan én tænke
sig noget mere satanisk indrettet paa Bedrag end et
saadant vel indmuret Hjem, hvor man kan gaa og
illusio-nere sig op, hvad man vil, man finder dog sin Mad tre
Gange om Dagen og sin Seng om Natten. Man kommer
ud i Verden med Skræppen fuld af Troskyldighed,» —
slængte han saa af sig, som Fru Bente kom, og
Kaffebrættet bragtes.

«Jeg tænkte, det var godt ikke at miste formeget af
den jeg, Endre,» — svarede Fru Baarvig til, — «det
blir nu alligevel den freidige Tro, som holder Modet
oppe.»

«Hører jeg ikke Spigerhammeren smelde igjen...
Troen paa hvad? — paa at det gaar rigtig og retfærdig
til i Verden!» — lo ban baanlig.

«Aa ja, Du, man kan nok faa sine Skuffelser; men
saa er der nu alligevel til syvende og sidst noget, som
bærer.»

«Spiger og Hammerslag! — Ja, vi er gruelig
retfærdige — herinde i Stuen; især, naar vi sidder paa vor
grønne Tue. Jeg kommer hjem som en vaad Hund efter
den Børnelærdom. Denne uslidelige Naivitet. Men den
synes at maatte til, at maatte uophørlig produceres
paa-nyt i Hjemmene, for at der kan bü Folk nok, som er
villige til at la sig ta ved Næsen og føre ud i Bedraget.
Det er Naturens egen vise Indretning, lader det til.»

«Jeg taaler ikke at høre det Sprog, Endre,» afviste Fru
Baarvig ham heftig.

«Nei nei, Mor, — jeg tier jo ogsaa.»

«Jeg skulde skaffet Jer Børn et moralsk smudsigt Hjem
i Opvæksten, er det saa, Du mener? Tal ud, Endre.»

«Aa nei; men saadan lidt Trækvind og Revner og
Sprækker ud til denne Verdens Daarlighed kunde ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free