Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
N iobe
skadet, — lidt af tidlige Erfaringer om denne gyldne
Retfærdighed. Man maa ikke snyde — ikke bedrage,
— men vel sny d e s og bedra ges. Men jeg skal ikke
forstyrre Idyllen, Mor.»
Endre slængte det ene Ben over det andet og gav sig
til at slurfe Kaffen.
... «Bare, hvorfor jeg endnu ikke har kunnet opnaa
at debutere,» tog han det hidsig op igjen. «Intriger og
Baghaandsveie, Smiger og Kryberi, Sladder og private
Interesser. Havde jeg saavist lært hjemmefra at sætte
nogen af de Hjul igang jeg ogsaa! Ellers, — man kan
ha Resonancebund baade for en Shakespeare og en Goethe,
eie aldrig saa dyb Opfatning og Følelse, — kommer der
for Eksempel én med et Næseskaft eller en
Karakterhage eller to Øine, som ruller med hvidt, — med andre
Ord: er man ikke en Kulisse, rejiceres man. Og er man
en Kulisse, har kun det Smil at udstille, den Røst at
skjælve med, det Grin, der kan se ud paa langt Hold
som rørt, da, — om én er aldrig saa dum og tom og
hjerneløs, han faar gi Shakespeare, han faar gi Schiller.
For h a n er Manden, han ifølge Verdens Retfærdighed!
eftersom han er en tom, tom Kulisse.»
«Sandelig, Hr. Endre, — den evige Strid mellem det
ydre Skal og Aanden,» stadfæstede Schulteiss.
«Ellers véd jeg saa inderlig godt, hvordan jeg skulde
ta dem,» vedblev Endre. «Jeg har mine Tvil, om det
ikke egentlig er Kritiker, jeg er. Man føler neppe slig
indædt brændende Indignation uden at der stikker et
Kald under. Verden trænger i høi grad til at se, hvad
Kritik er. Og Stillingen vilde med en Gang bli saa
velsignet gunstig, Mor, — saa hyggelig, saa trivelig, saa
fed. Istedetfor at være én af dem, som kriticeres, —
en af Objekterne, blev man pludselig én af dem, som
kriticerer, som kan pibe eller klappe, som han bare
gider, og dræbe en stakkars Skuespiller bare med at
gispe. Ja, der er saamæn intet andet at sige om det hele,
— hele Stasen,» udstødte han blaseret, — «andet end,
*t man faar saadan Lyst til at krepere. Livet faar saa
liden Værdi. Havde man endda lidt af disse usle Pen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
