Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
N iobe
Ymtes om, at Finsland skal ha gjort et helt psykologisk
Studium af hende og vil bruge hende til Hovedfigur i
en dramatisk Digtning.»
Schulteiss Ansigt lyste med ét op:
«Høist, — høist interessant! Gjenstand for Digterens
kjølige Reflektion, indtræder kun inspirerende som
Sjælen i hans Værk. Men hengir sig ikke, — hengir sig
ikke, — er en fri Kraft, sig selv bevidst. Sandelig alt
et Resultat!»...
• • •
Doktoren var paa Hjemtur fra Praksis.
Han havde faret i Fattigbesøg paa lange besværlige
Sideveie og befandt sig nu i Dagheldingen igjen i sin
Karjol magelig rullende paa den brede Landevei.
Han havde ikke kjendt sig saa let og stærk paa længe,
— havde han ikke redet paa en stødende gammel Mær
to Mile derinde i Skogen og spaseret paa sin Fod en
sidste bakket uveisom Fjerdingvei frem og tilbagé, som
om ingenting var. Seig, — tyve Aar i Benene.
Han førte Haanden op til Brystsiden, hvor
Lommebogen laa, som han følte efter...
flan havde gjort den Bevægelse én og anden Gang i
hele Dag, siden Kjel imorges kaprede ham oppe i Veien
udenfor Bruget og bragte ham Papiret, — det med Baard
Baarvig paa, som havde kostet ham saa mange fortvilede
Timer, han vilde ikke ha dem op igjen for aldrig det.
Han kjendte selv, at han holdt paa at bli gammel paa
det, at han vilde kreperet, om der ikke endelig var
kommet en Løsning. Men nu laa det da der vel bevaret,
— han kjendte igjen uvilkaarlig op til Brystlommen...
Prægtig gjort af KjeL
Det var, som han i al denne Tid aldrig havde havt
rigtig Ro til at tænke, — havde gaat der opskræmt og
forjaget af Angst, og igrunden ladet alt derhjemme seile
sin egen Sjø bare for dette ene.
Pinedød, hvor han skulde hilse paa Bente!
Karjolen rullede saa magelig dissende paa
Askeskjæ-kerne. Han havde havt det for travelt med alskens Folk
og Patienter og Strabadser før idag til rigtig at kunne
sætte sig ind i, — begribe, — nyde sin ny Situation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
