- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
149

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niobe

149

gene, — for saa gli’r alting i denne retskafne Verden.
Notabene, saafremt De overhovedet kunde
tilfredsstillende forklare mig, Schulteiss, om det virkelig var
Umagen værd at holde en Villie. Kineseren siger, at Livet
er for kort til at det lønner sig at spare sig rig.»

Schulteiss vak til. Han sad aandsfraværende, kun optat
af ét — at faa vide noget om Minka.

«Men saa indkjørte er vi med denne «bra Verden»,
hvor Personer af Aand og Idealitet maa petitionere hos
Fæhoderne, at Folk som vi, Schulteiss, der er saa
inderlig snydte paa vor Ladning af Idealitet, bare trækker,
bare trækker, istedetfor en og anden Gang at falde i
Tanker over saadan en liden Dynamitpatron, som Arnt
driver med derude, — en og anden Gang faa en vis Lyst

— en Sjælven — et Sus i Blodet af Oprør — og Plaf
overende hele Stasen. Jeg mener blot saadan en liden
Leg med Tanken, Mor, — det ubegribelige, hvorfor vi
skal holde en plagelig, bagvendt, dum og nederdrægtig
Tilværelse i saa overdreven Pris, saa vi ordentlig klorer
os til den med Neglene, naar et lidet Slag paa
Knald-hætten i Patronen kunde kvittere det hele, — sprænge
Porten — kanske til en større Scene istedetfor denne,
som én er saa hjertelig kjed af. En stolt Aand kaster–»

«En stolt Aand fører ikke den Slags viderlig
jammerligt Snak, Endre,» brød Fru Baarvig ud, — «Du maa
undskylde, at jeg siger det; men, er der nogen, i hvis
Haand jeg trygt skulde lægge Dynamiten uden at frygte
for andet Misbrug end Deklamation og Prat, saa er det
din,» hun tog oprørt Kaffebrættet og gik.

«Hr. Endre, undskyld, — Deres Frøken Søster,»
bøi-ede Schulteiss sig hen til ham, — «hvordan — tør jeg
spørge» —

«Kan hilse Dem, Schulteiss, — hilse Dem fra bende.
Ja, — tja» — trak han paa det, «nye Baner, De. Noget,
hun sidder inde med. Lad det bli mellem os, Schulteiss

— Men hun blev funden forleden i en hypnotisk Søvn.
Husked ingenting bagefter. Mærkelig ... Hun er som
en dirrende Nervestreng... ser sig undertiden som to
Personer. Hun har vakt en ikke liden Opsigt derinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free