Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
165
Doktoren fik med ét al sin Energi, han sprang op og
fo’r ind paa Gulsalen.
«Gud, det blir saa underlig lyst fra Døren, — rødagtig
lyst paa Væggen!» raabte Bente, hun var oppe i samme
Nu og strøg Fyrstikker til Lyset.
Doktoren stod en Stund ved Vinduet, før han
svarede ...
«Det synes virkelig, som der er nogetslags Ildløs
dernede» — kom det trangt hæst. — «Kanske bare
Pibebrand — —■. Du ser jo, det lyser ikke saameget —
næsten ikke — nu» —
Lysningen dernede spandt sig med et pludselig
voldsomt rødligt Udbrud op i en tyk hvirvlende,
flamme-blandet Røg, saa man saa Elven klar aaben mellem
l8stykkerne og tydelig hen i Lensmandsgaardene.
Doktorens Mund aabnede sig som til et Skrig, men
lukkede sig igjen. Han drog med Besvær efter Aanden.
«Vi maa klæ’ os paa, Bente, — se til at komme derned
— skikke Hest og Gut» —
«Gud bevare os, Baarvig, — ser Du!» skreg Bente.
Doktoren stod stum. Han havde hidtil famlet i uvis
Angst.
Nu blev det gulagtig klart over den halvbare Mark
med nedsmeltet Sne. Man løb nedover fra
Husmandspladsene, og Folk og Heste kom farende i Landeveien
allestedsfra.
Med ét ligesom sluknede Ilden, den hvirvlende
Røgsky blev begsort, og Landskabet aldeles mørkt — bare
Maanen —
«De faar Bugt med den. De faar Bugt med den!»
stønnede han pludselig med et vildt Haab —. «Sprøiten
ved Bruget er kommet i Virksomhed og arbeider... De
raar med det... Der er Folk nok ...»
Men pludselig slog Flammerne høit–høiere og
høiere i Veiret — som en slikkende Kam op i Mørket
med en Regn af Gnister fra Sagmugget og Høvlspaanerne.
Doktoren trak Aanden kort, som Luften var hed i
Munden, vendte sig med en fortvilet Armbevægelse og skjød
ligesom Synet fra sig... Plankestablerne ... ingen, ingen
Tvil om, det havde fattet i dem–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
