- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
166

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

N iobe

Inde i Soveværelset gik Bente fortvilet rundt paa
Gulvet og stønnede og vaandede sig...

«Gud, — Gud, — fra Synd ud i Misgjerning» ...

«Heldigt for Kjel,» — sagde Doktoren rolig, — «at han
ikke er hjemme i denne Nat. Han reiste ind til Byen
med Aftentoget.»

«Er det sandt? — Baarvig, — Baarvig!» — Hun
klyngede sig krampagtig til ham... «Og jeg, som kunde
mistænke ham.»

«Bente, — hold op, hold op, hører Du. — Vil Du være
med eller ikke»–

— Dernede paa Bruget fo’r Doktoren nu med kastet
Frak mellem og ovenpaa Plankestilladserne og ledede
Slukningen, medens der arbeidedes med Sprøiten, og
Straalen forgjæves skyllede og suste ind i et
overmægtigt Hav af Glød og Flammer. Hans svedige Skikkelse
skimtedes under Røgen og Gnisterne mellem Planke- og
Bordstablerne, speidende efter Udveie.

Han var der endnu, medens Træværket begyndte at
prasle og knage og falde, til Hden forbød det.

Og, efterat Forsøget var opgivet paa et Punkt, søgte
han haardnakket at lede Slukningen ind i de smalle
Gange mellem Stilladserne, indtil Arbeiderne i den
kvælende Hede nægtede og raabte, at det dog ikke gjaldt
Menneskeliv.

I Dagbrækningen, medens Røgen ulmede tyk og graa
nedover Elven, saas Doktoren med forrevne og svedne
Klæder endnu i fuldt haabløst Arbeide med at redde en
sidste liden Afdeling af Trælasttomten ...

xn.

Det havde været, hvad Kjel selv kaldte en 1 j u f Vaar
og en sval, liflig Sommer. Han havde siddet i Støvfrak
under Solseilet paa Verandaen, var blevet fed. Krediten
florerede, han var igjen urokket enevældig i
Sparebanken, mødte op med Kontanter paa ethvert Punkt, —
og alle disse Ymt og Rygter var krøbne ind i deres
Musehuller igjen efter den umaadelige Realisation af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free