- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
170

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

N iobe

ned ad Trappen, interesseret hans enthusiastiske
Beretning om Jernbanen over Andes med de forfærdelige
Stigninger — en paa firti og en paa tredive — og med Massi,
som var «saa arg kjed af alle Endres Floskler og
Talemaader» — talte likefrem og fortrolig med hende, som
hun nu engang havde Greb paa at bli forstaat af.

Og Sehulteiss skulde jo ogsaa ha sit Tøi efterset og
istandsat.

Det var Fredag — sidste Eftermiddag, før han skulde
flytte.

Fru Bente var oppe paa hans Værelse og leverede ham
efter Tal det vaskede og strøgne Linned, hvis Rigtighed
han idelig bukkende og modtagende erkjendte.

«Og saa er det sidste Gang, jeg sørger for Deres Tøi,
Sehulteiss,» sa Fru Bente.

«Undskyld, — tillad mig at forholde mig taus... Naar
jeg ikke her paa Stedet formaar at finde de rette Udtryk
for Deres uforglemmelige Godhed» ...

Han saa ulykkelig pint op paa hende.

«Naar man har ført endel af Livet saa nær sammen
som vi, Sehulteiss, og baade faat og git, saa véd vi saa
vel, at vi begge har at takke.

De har delt mangen Bekymring med mig, i al denne
Tid,» sa Fruen efter en Pause... «Jeg kommer til at
savne det ogsaa, — mangt et fortroligt Ord» ...

«Det har været endel af min fattige Glæde — min
virkelige...» udbrast Sehulteiss kjæmpende med sin
Bevægelse.

«De forstaar én saa godt, — det er det, som er saa
trygt... Og — og,» — hun sukkede, — «man har saa
mange Angester, Sehulteiss... Det blir ikke bedre med
Baarvig, De... Det er, som der er noget iveien med selve
Kræfterne, — han falder ligesom saa hen... Synes De
ikke, han tar svært af, Sehulteiss, blir saa mager. Jeg er
bange for, at han skal være sygere, end han vil sige, —
ha faat et Knæk der nede ved Ildebranden ivaar. Aa, —
jeg vilde været saa lettet, om jeg saa ham nogengang
bruse op og bli hidsig som før. Han er saa forunderlig
udeltagende og uinteresseret. Det er rent, saa det plager
ham, naar jeg taler med ham om Børnene —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free