Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
171
— Og disse to yngste nu, De, som vi skal sende afsted»
— Fru Bente satte sig ned med Tøiet paa Fanget, — «det
er, som han har været saa lidt med paa det ogsaa. Og
jeg som — ja la mig sige det i en god Stund, — har sligt
lyst Haab for dem, — føier mig tryggere» ...
«Javist, Frue, — Evnerne endog betydelig over middels
og begge to ihærdige Naturer.»
«Kjære Schulteiss, De har nu git dem det bedste, en
Lærer kan gi, — en Undervisning med Aand. De er i
visse Stykker en sjelden, en genial Lærer af den Sort,
som Elever takker hele deres Liv igjennem. Men, — jeg
vilde gjerne sige noget; — det var, som Ønsker og
Fordringerne til Livet under al den Aandstilegnelse og de
store Udsigter over Tidens Muligheder, saa let fløi sig
vilde. Se bare Endre. Arnt og Massi derimod har jeg
søgt at holde tæt til Virkeligheden, — været fortrolig
imod dem, — ikke unddraget dem vore daglige Møier og
Vanskeligheder i Hjemmet, det, man kalder for Sorger,
som Børnene skal holdes fri fra, som det hedder; — de
véd helt ud, hvad der er iveien baade med Brødrene og
Søstrene.»
«H—m, — angaaende Frøken Minka, Frue, saa tillad
— undskyld —; men jeg tror isandhed, hun skal
ret-færdiggjøre selv de høieste Forventninger.»
«Her er saa meget Fremtid i Luften, Schulteiss, at en
Ungdom, som vokser op med Hodet bare i de Skyer,
maa forstyrres. Men Virkeligheden er trang, klemt af
svær Konkurrance, stængt for alle svage og uenergiske.
Det er ikke min Visdom, men mit Livs Pine, som har
ladet mig se det. Jeg trode ogsaa, det bare var at hoppe
i det altsammen.»
«Høist træffende, Frue,» — svælgede han. — «Kun
maa jeg for Frøken Minka3 Vedkommende forbeholde
mig at» ...
«Javist, Schulteiss. Men ser De nu — ogsaa for Minka.
... Det ligger i Tiden, at alle skal være noget — og det
er bra det. Men saa vil saa mange være Talenter og være
bevingede. Og saa kommer de ud i Vidtløftigheder og
blir ulykkelige. Det er mit store Haab, og det, jeg saa
gjerne vilde, De skulde støtte mig i, Schulteiss, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
