Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
N iobe
duerne. For dem er den sidste Gnist gaat ud — slukt...
Det kan kaldes Nytaarsjammer det, Bente ...
Og nu tror jeg, jeg kan faa sove... Se efter, om der
er slukket nede hos Kjel, Du» ...
Han trykkede hende pludselig krampagtig til sig og
omfavnede og kyssede hende.
— Om Morgenen paa Nytaarsdag stod Doktoren
pelsklædt oppe ved Medicinskabet og ledte og søgte noget
frem, inden han steg ned i Slæden. Han havde en
Nervefeberpatient og vilde være borte, sa han, inden der
begyndte nogetslags Nytaarsgratulation.
Han ligesom mønstrede Vinduerne, idet han kjørte
hjemmefra, stansede siden i Svingen et Stykke udenfor
Porten og blev siddende og se tilbage mod Huset, saa
Gaardsgutten mente, han maatte ha glemt noget, —
løftede lidt paa Pelshuen, smeldte saa paa Brunen og fo’r
i stærk Fart nedover Bakken. —
Om Formiddagen fyldtes Stuen paa Elvsæt af
Nytaars-visiter ... Bredslæder og Smalslæder med ringlende
Dom-bjelder, Bjørne- og Ulveskindsfælder stod i Række
henover Veien paa den for den høie Sne opmaagede
Gaards-plads. Egnens Familier var kjørt derop fra Kirken.
Man gratulerede Huset og hinanden med det ny Aar
ved Vin og Kage, og Endre var sin Far en høist
veltalende Stedfortræder. Han frembar ikke banale
Nyt-aarsønsker, vidste at variere Udtrykkene, saa der kom
Glans og Nytaarshumør over det.
Hans Forraad var ikke udtømt, da den sidste
efternø-lende Visit ved Totiden kjørte nedover Bakken, og han
selv gemytlig stod bag paa Meierne for at fortsætte at
nytaarere nede hos Kjel.
I Doktorbakken mødte han Faderens Hest og Slæde,
kjørt af nogen; men gjorde sig i sin tilslørede Tilstand
ingen Tanker ved det...
— Fru Bente kjendte Hesten og gik ud i Gangdøren
for at tage imod Baarvig; hun havde følt sig saa beklemt
og urolig siden inat.
Det faldt hende ind, at der ikke lød Dombjelder, og
at Slæden mod al Doktorens Vane stansede midt paa
Gaarden istedetfor udenfor Trappen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
