- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
179

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niobe

179

fra en anden Luft fuld af sløvede Forudsætninger og
Begreber –.

Og ubehersket nervøs i sin Tale, oprevet i hver Fiber,..

Hun skulde nu faa gaa her i Hjemmet den hele
Sommer, styrke og hvile sig, — vinde igjen sin fine Natur,

— komme i Ligevægt.

Til Høsten... ja, til Høsten... naar alt her paa Elvsæt
var revet op ...

D a maatte det prøves at tage fat; — Minka informere
i Musik, og hun selv holde Hus for Børnene derinde i
Hovedstaden...

Og Berthea med sine sørgelige Vidtløftigheder bli sat
ind paa en Husholdningsskole ...

— Minka undgik omhyggelig at træffe Schulteiss,
taalte ikke at se ham, hendes Nerver var aldeles
ube-herskelige paa det Punkt. Hun havde opdaget noget
forstyrret ved ham fra første Øieblik, hun mødte ham igjen;
et Blik havde forraadt det og fyldt hende med Skræk.
Hun holdt ikke ud den Tanke, at han vogtede og
speidede paa hendes Skridt, følte en stigende Utryghed, saa
hun kunde skrige af Angst, blot noget rørte sig ved et
Gjærde eller nogen Busk.

Og Schulteiss gik og speidede og listede sig i Veiene
og den bakkede Skogmark mellem Lensmandsgaarden og
Elvsæt. Det gjaldt at faa et Gløt af Minka...

Han kunde staa fordybet, sammenrullet i sig selv, ved
Træerne i Lunden, — vente under Forvisning om, at
Dagen vilde aabenbare hende, — mærkede ikke Regnet,
ikke Væden, han stod i, ikke Tiden. Han talte med
Minka, oplukkede for hende nogen af sine store Idéer,

— følte Aandens høie Forening — hviskede, dyrkede,
tilbad i Visionen...

I lykkelige, ensomt hensunkne Stunder hjemme
blinkede han mystisk og smilte ved Speilet og mumlede ved
sig selv om aandelige Stevnemøder... om Minka, som
hengav sig aldrig...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free