- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
178

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

N iobe

faling og Opstyr og et Veir foran sig af det, som nu
maatte gjøres inden og uden Huse. Der kom ikke
Triller og Karjoler kjørende opover Doktorbakken for en
liden tilfældig Visits Skyld, ikke stilfærdig gaaende
Patienter, der stansede og forhørte sig paa Trappen, om
Doktoren var hjemme ...

I Kontoret var alt uforandret, hang Doktorens Piber
og laa hans smukke Instrumenter, — Forbindstasken,
som den pleiede, paa høire Side af Pulten.

Gaardsbruget var blevet bortforpaktet for Aaret,
indtil Eiendommen skulde sælges om Høsten, og styredes
nede fra Baarstuen.

Fru Bente syslede stilt med den indre Husholdning og
med Haven. Af og til kom der Brev fra Arnt og Massi.
Hun havde sikkret deres Opdragelse med Resten af sin
Arv, og der spurgtes og svartes i lange omhyggelige
Skrivelser tilbage om Anvendelser.

Oppe paa Gulsalen lød Skridtene endnu mere ensomt
tyst i det øde Rum med de spredte Møbler, det umalede
lange Træbord og de hensatte Sager, der gjorde drz. bal vi
til et Pulterloft. —

— «Saalænge der var en Gnist af Haab, — af noget at
leve for,» — havde Baarvig sagt...

Det var det lønlige Omkvæd, der ligesom Elven ikke
hørtes om Dagen; men susede op for Sindet i de ensomme
Stunder foran Gulsalsvinduet —

Minka...

Hun gik herhjemme nu isommer som et
Spørgsmaals-tegn for Moderen — som et blaffrende Haab ...

Minka, — hendes Hjertebarn, i hvem hun havde set
sig saa rig gjennem de mange Aar... som hun havde
elsket saa til Svaghed, — følte, hun ikke taalte at
slippe I ...

Fru Baarvig havde helt siden Hjemkomsten en
stigende pinlig Følelse af, at Datteren havde taget Farve
af de Omgivelser, hvori hun havde færdets, de
Indflydelser, hun havde været undergivet. Denne drømmeagtige
Synken hen i sit eget... Ligesom Sansen svækket for
Virkelighedens Grænser og Hensyn — taaget opskruet
Selvfølelse. Hun kom ligesom med noget hængende ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free