Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193 Naar Sol gaar ned
«Saa nei da.»
«Det er til at bli rasende over.» Han sprang op. —
«Hvad synes Du, Grunth?»
Fruen slog sine smuktfrynsede Øine op fra Broderiet,
hvori hun sad og smaastak.
«Ja, hvad synes Du, Gunnar?» — spurgte hun
stilfærdigt, der blinkede et Øiebliks Skadefryd i Blikket.
«Bevars, Du mener da vel ikke at gjøre mig til
Bussemanden, som hindrer Dig,» — optog Korpslægen det
gelassent. — «Tvertimod, jeg indser slet ikke, hvorfor Du
siger nei. Saa musikalsk interesseret, som Stefanie er,»
— appellerede han til Bedstefar, — «er jeg ialfald ikke
istand til at se nogen Grund, hvorfor hun ikke skulde
lade Wingaard opføre hendes Navn paa Indbydelsen —
og gjerne paa Plakater og i Aviserne med, — som den
Kapacitet, man kan paaregne til Konserterne ivinter.
Hvorfor Pokker sætte sit Lys under en Skjæppe!»
«Jeg kan ikke andet end beundre din Interesse for
vort Musikliv, Gunnar ... Betænk, han er ikke musikalsk»
— Der laa noget i Tonen, næsten et Dir af Spot, medens
de tætfrynsede Øine igjen søgte ned i Broderiet. Den
paafaldende klare Teint var lidt leveragtig humørsygt
anstrøget, og de høie kjødfulde Kinder fik som et hedt
Skjær.
«Aanei»... Korpslægen gjorde et kort Ryk bagover,
— «aanei... det er saamæn for Dig, — ganske personlig
for Dig, — lad os ikke lede oppe i Skyerne efter høiere
Motiver, — simpelthen for at Du kan komme til din Ret,
Stefanie!»
Wingaard stansede foran Fruen og støttede Haanden
mod Bordpladen:
«Ser De nu ... alle private og offentlige Argumenter
samlet mod Dem? — Naturligvis, Fruen gir sig ikke for
slige Bagateller... Men skulde ikke Humøret kunne
bringes til at blæse en gunstigere Yei — hvad?» — Han tog
lystig plystrende nogle Toner af en Pianokonsert...
«Saadan et Argument — hvad? — Altsaa ikraft af en
Stemning, Humør, Lune — alle de Grunde, som bider paa en
Kunstnernatur som Deres... Nu, vil De være med?»
«Kjedeligt er det ikke,» — læspede hun med noget som
13 — Jonas Lie. X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
