Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Naar Sol gaar ned
det tog af for Lyset, og, som han lagde Hodet tilrette paa
den af hans afdøde Hustru broderede Sofapude, rakte han
Haanden ud paa Bordet efter en halvlæst engelsk Roman.
Eftermiddagssolen faldt paa skraa henover den store
Chiffoniere og blinkede døende i et Par af Sølvbeslagene
paa Merskumspiberne over Tobaksopsatsen for sagte at
stige op mod Guldrammerne om et Par Familieportrætter.
Det var et Udvalg af Møblementet fra hans gamle Hjem.
Ud af Halvskyggen mellem begge Vinduerne skimrede
et langt Speil med dybt Glas og en Dekoration over af
to krydslagte Sjøofficerssabler.
Det durede hyggeligt i Ovnen–og Romanen holdt
paa at falde Bedstefar ud af Haanden. Han tog den op
igjen og prøvede at fortsætte. Men blev liggende med
Haanden under Kinden ...
I den halwaagne Tilstand steg Svigerdatterens
Underansigt frem som en Vision... dette egne, der ligesom
skimrede og vimrede, naar hun talte med Bin Mand, og
det trak sig til som en forfulgt Villie eller Mening ude
af Sammenhæng med det øvrige Ansigt. Det var, som alt
sank af og ændredes nede ved Hagepartiet til noget
tilsløret, der frydede sig, spottede og trodsede ...
Bedstefar sukkede ...
Han saa igjen for sig de opluende blaa Skimt fra
Gyngestolen, der svarte paa hendes fordækte Mening
under deres stille skjulte huslige Kamp, — svarte stumt,
stolt, utilgjængeligt...
Bedstefar hev sig med et rask Flyt op paa Albuen, saa
han kom til at ligge høit fra Puden.
Hvad var det med denne Wingaard ...
Var det noget mere ... eller var det noget mindre?
... Børnene havde ogsaa deres Fornemmelse, det var
ikke til at ta feil af. Lille Kirstine snaddrede alene ved
Bordet idag, og Terna og Ingvald sad der sky og stille.
Gutten keg gjentagende op paa Faderen og blev saa
unaturlig ivrig og høitsnakkende om Læreren i latinsk Stil...
Man skuffede ikke hans gamle Spornæse.
Alt dette selvopgivende Galanteri fra Gunnars Side,
denne overdrevne Føien og Jaen til alt. — Var det
Svaghed eller Stolthed? — som ikke vilde se? —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
