- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
199

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199 Naar Sol gaar ned



af og til med et Ah! — som hun aandede og trak ind
Parfumen.

«Den klæ’r Dig, — falder brillant... Pokkers Kar den
Wingaard til at træffe det, — mærkelig mangfoldig —»

«Ja, Du synes, den passer?» — vedblev hun fremdeles
hængende ved Speilet og mønstrende sig selv bevidst i
Svanedunet.

«Og Du, Bedstefar?» ...

Hun præsenterede sig spøgefuld foran hans Avis.

Bedstefar skjød Brillerne op i Panden og lod
interesseret. Han strøg med Haanden paa det dybblaa Fløil:

«Overordentlig Luksuriøst — isandhed en kostbar
Present.»

Hun trak paa Læben, som hun nok ventede en
fyldigere Udtalelse.

«Overordentlig smagfuld, — overordentlig klædelig ...
naar man forstaar at bære den — som Du, Stefanie —
med din Holdning og Vækst.»

«Aah — den Parfume» ... Hun førte Kaaben op til sit
Ansigt og gik om paa den anden Side, hvor Bordet
dækkede hende, saa hun kun saa sig oventil kaabeklædt i det
lange Konsolspeil lige overfor. Som hun stod der og
figurerede med Viften, fik Hagen mere og mere et
myndigt Drag af Uvillie.

«Naar én altid kunde gaa ind paa Konserter og sligt
bag en saadan Bordskive!» — udbrød hun stille bittert.

— «Saadan at være klædt førsterangs til Halvparten,
medens Resten ... Jeg synes, jeg staar her med Herligheden
ligesom en af disse Havfruerne, som er saa bra oventil,
men desværre forhindret ellers i at optræde» —

Hun tog Kaaben, som hun vilde lægge den ned igjen;
men satte sig pludselig med den paa Skjødet:

«Jaja,» — sukkede hun og stirrede resigneret hen for
sig — «det kan jo ogsaa være en Hygge at ha den
liggende som en Mindelse om, at ialfald noget Menneske
har kunnet tænke sig, at saadant passede for én —»

«Da synes saamæn jeg ogsaa, den passer for Dig,
Stefanie, jeg har bare ikke havt Raad til at kjøbe den,»

— lød det skullen være lystig freidigt; men Bedstefar
følte, det var saare ydmygt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free