- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
211

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211 Naar Sol gaar ned



«Saa, saa, — tag det nu ikke saa rent forfærdelig
alvorligt ... Naa, naa, letter det ikke?» ...

Fruen svarede kun med Trækninger, indtil hun
endelig fik Luft og Udbrud i et fortvilet Skrig, fulgt af en
halvkvalt Jamren.

«Saa tag i mig lidt, saa hjælper jeg Dig ind i
Soveværelset» ...

Hun afværgede det vredt uvilligt.

«Naar jeg faar beroliget Dig med en Indsprøitning
Mor-phin, saa skal Du nok se, Fanie min!» — overtalte han.

«Saa saa ja, det er ret, — støt Dig... Jo før, vi faar
fat i Morphinen, ser Du» ... lød det trøstende, som han
førte hende ind til Sovekammeret.–

«Nu er Far snil igjen,» — mente Kirstine.

«Hold Kjæften din,» — fik hun af Ingvald.

Bedstefar saa Guttens bortgjemte tindrende hede Øine
gløtte paa sig. Der var noget saa raadløst i Blikket, —
noget saa langt over hans Aar bevidst.

«Bare jeg kunde slippe at gaa paa dette Ballet!»
hviskede Terna.

«Og hun faa sin Villie!» — mumlede Ingvald
indbidt.

Bedstefar stod urolig og trommede i Vinduskarmen.
Han tog sit triste Indtryk fra den ene til den anden af
de to, som sad der med de tunge Anelser over deres unge
Ansigter ... utrygge, som Gulvet — selve Grunden, de gik
paa — kunde være sprukket...

Formiddagens Pinlighed afbrødes, idet Korpslægen
omsider kom ind igjen med et opklarnet Ansigt... Alt
maatte være roligt i Huset... Mor skulde sove, — maatte
ikke forstyrres, om hun skulde bli frisk til Prøven
iaften...

«Du kommer paa Ballet, Terna,» henkastede han
let —

— Alt om Eftermiddagen var Terna paa Vei op til
Jomfru Langvig ved Skansen ovenfor Reberbanen for at
forhøre, om hun kunde komme og omsy Moderens gamle
grønne Silkes til Balkjole for hende. Hun var vist ledig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free