Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Naar Sol gaar ned
Det var langt op i Udkanten, og Bedstefar vilde følge
hende, han trængte til at røre sig —
— Bedstefar skridtede i Taushed og saa ned mod
Stokkespidsen. •.
«Den, som blot kunde bli kvit sine Tanker, Barn!» ...
De var langt inde i Kirkegaden og skulde dreie
opover forbi Svaneapotheket paa Hjørnet, da Terna trak
ham i Ærmet for at faa ham over paa det andet
Fortog og skyndte paa.
«Nei undskyld ... Stop lidt, Terna!» ... lød det
overlydt og høist kjendt fra den brede gamle Stentrappe
foran Apotheket. En ung Mand sprang ned imod dem
og fulgte barhodet henad Gaden.
«Jo, jeg er kommet hjem igjen; — her er Glæde over
hele Huset — helt, til jeg ber Far om Penge til at reise
igjen. De tror alle, at jeg nu vil bli og staa og tælle
Draaber i Apotheket, saa her er Fryd i Himmerig.»
«Det er Paal Høeg, Du véd, Bedstefar, — Apotheker
Høegs Søn.»
«Jeg er saa fri at forestille mig, Hr. Toldinspektør. Jo,
som De maaske har hørt, Apothekets eneste Søn og
Ulykke. Student med non og Farmaceut destoværre med
Udmærkelse.»
«Saa saa saa, — Søn af Apotheker Høeg. Og Amtmand
Høeg, Deres Onkel, hvad? — Og Overtoldbetjenten i
Kristianssand. Kjender godt Familien.»
«Ikke tilbunds, Hr. Toldinspektør, det tør jeg gi mit
Hode paa. Ikke et Oppositionsmenneske i hele Raden ...
Man er bare Luft at agte, indtil man har en Statens
Stilling eller Embede — eller privilegeret Apothek. Men da,
— da er vi Høeger! — Og jeg er desværre et Vanskud,
en Udartning i Slægten.»
Bedstefar lo og truede ham med Stokken nu, han
stansede til Farvel:
«Apropos, Terna, — Du skulde vel ikke ha de fem
Hundrede nu, Du? ... plirede Paal, idet han eget
hem-melighetsfuldt holdt de fem Fingre op i Luften.
«Uf, kan Du ikke sige mig, om Du reiser snart igjen.»
«Se, se, Du har sandelig tat Dig op, nu svarer Du jo
for Dig. Før var Du altid ligesom bare Øine uden Næb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
