Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219 Naar Sol gaar ned
... «Og heller ikke saadan at slurfe Hjernen ud af
Fiskehodet! — Bedstefar, det er en anden Sag. De gamle
har sine Privilegier, ved Du, Ingvald.»
Bedstefar slog spøgende over i interesserede Udtalelser
i Anledning af de sidste Nyheder ved Svigerdatterens
Dragt... De oventil vide Ærmer var akkurat den Mode,
som havde domineret i hans Ungdom. «Jeg har set
mangen en smuk og elegant Skjønhed føre sig i d e n, og kan
nok sammenligne,» — smaaærtede han godslig forsonlig.
«Der skal Anstand til at bære den, og jeg indrømmer, at
den Mode er præcis som skabt for Dig, Stefanie, som
overhodet for alle rankt opbaarne Figurer.» Han
kræm-tede med en Skjælm i Øiet hen til Sønnen, eftersom det
jo nok kunde være tvilsomt paa Grund af Fyldigheden ...
«Jeg er gammel, ja, — Du siger mig jo det; men» — han
lo noget overdrevet komplimentøst, — «ikke saa afdød og
mosegrod, at jeg ikke kan fryde mig ved at se Dig i din
fulde Pragt iaften, Stefanie!»
«Om din Helbred tillader Dig at komme der, Bedstefar.
Saa ømfindtlig, som Du er for lidt Dørtræk — selv inde
i den anden Ende af Stuen,» — lød det stilfærdigt.
Bedstefars snare Blik streifede hendes Ansigt; han
havde Øie for Draget ved Mundpartiet —.
–Efterat ha gjort sit Hjerte til en Røverkule inde
ved Bordet, stod han i Overfrak og med Stok ude paa
Trappen. Han trængte til at lufte sig.
___Hen igjen og bese det lille Hus med Haven ude ved
Stranden, som han nu havde spekuleret paa helt, siden
han kom hid? ... Gaa lige hen og smøre ivei og kjøbe
det!...
Han følte en ustyrlig Lyst, — var indkjed af at gaa paa
Taa længere i sin Søns Hus og lede op Behageligheder at
sige hans Kone!
Uværdigt... høist uværdigt!
Han stødte Stokken i Trappestenen og traskede afsted.
Den musikalske Del af Aftenen var lykkelig overstå at.
Fru Grunth havde paa Jakobsens Flygel høstet varm
Applaus. Og hun modtog den beskedent tvilende som
med en lidt skjelmsk Resignation over sine snart firti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
