Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Naar Sol gaar ned
«Være Dem nær... føie med Dem i Deres Spænding»
... skar det atter svagt igjennem, som Maskinen løb ud
ved Enden af en Søm.
Terna fik det pludselig travelt med at plukke
Traakle-traade af sit Silkeliv, der var omsyt efter Moderen; og
Stolen skrabede med Kraft af, at Bedstefar pludselig brød
op. Han reiste sig og harkede:
«Tør jeg anholde om, at der godhedsfuldt blir
konfereret enten indenfor eller udenfor Døren. Jeg har
desværre ikke den Fyrighed i Blodet som lar én sætte alt
Hensyn tilside til — til Dørtrækken» —
Ternas store stille Øine fæstede sig forfærdet paa
Bedstefar. Han tyggede taus med Kjæverne og strævede
med Kaffebordet, som holdt paa at vakle overende for
ham, saa hun skyndte sig hen og hjalp.
«Ber meget om Undskyldning, Hr. Toldinspektør!»
raabte Wingaard. — «Adiø, — Adiø, Frue» ... Han
hilsede langt ind med Pensylvanskindshuen, og lige efter
smeldte og klirrede Entrédøren efter ham.
Fruen lukkede langsomt og skred med en vis lidende
Mine tilbage til Bordet.
«Vi har desværre ikke opvarmet Entré, Bedstefar!»
yttrede hun blidt... «Vi var nødt til at be Dig ta
tiltakke med din Morgenkaffe midt i al Sømmen her idag!
— det vilde bli noget luksuriøst at lade Ternas Dragter
syes udenfor Huset.»
Bedstefar lod blot optaget af at sætte Kaffekoppen hen
paa Buffeten. Han foldede Morgenavisen hastig sammen
og begav sig ovenpaa. Der var som noget oppjusket i
Fjærene ved ham.
Siden ved det skyndsomme Middagsmaaltid var Fru
Stefanie værdig og stram ...
«Det gaar ikke an at bruge Fingrene, Ingvald! til at
række op Rygraden af Hvittingen,» — rettede hun mildt.
«Det tar sig ikke ud for unge Mennesker. Bedstefar har
jo sin egen Maade, han» — fulgte det overbærende.
«Det er en Hændighedskunst, som man lærer i
Fiskeridistrikterne,» — lo Bedstefar godmodigt, han rækkede
triumferende op en ny Rygrad med alle Ben hængende
ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
