- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
224

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

Naar Sol gaar ned

Sønnen, som knappede Hanskerne og strøg ind i
Balsalen.

Luften i Spilleværelserne fortonede sig alt mere i graa
Skaadde med Sur af Snakken og høirøstede Udbrud, og
i Mellemrummene strømmede de dansende Kræfter
udover til Restaurationen.

Bedstefar nyttede Anledningen, da der skulde skiftes
Makker til at rette Ryggen og ta sig et Pust og et Kig
ind i Balsalen.

Bag de dansende Rækker ombødes Is og Limonade.
Man var nu mere flyttet sammen i Familie- og
Bekendtskabskredse.

Henne i Hjørnet sad Stefanie i sin vinrøde med lange
knappede Hansker behagelig lænet mod Stoleryggen,
underholdt fra begge Sider. Den elegante Bankchef
Hoyers Guldbriller blinkede, hvergang han bøiede sig
imod hende og sa et Pikanteri, der faldt i hendes Jord
og fik hende til at le og smaavifte sig med den egne
lukkede Nyden. Han og Byens mægtige Sagfører, Thurmann,
syntes for Øieblikket at konkurrere. Han vendte dovent
halvsmilende Ansigtet med de stærke kjødfulde Kinder
fra den ene til den anden, affærdigende dem med et lidet
Udraab eller halvt Ord.

Midlernes Mangfoldighed til at angle med har hun
endnu ... gik det i Bedstefar.

Og fra Døren skraat over betragtede Wingaard Dansen.
Han klippede med Øinene ligesom nervøs lidende under
Skraldene af Hornmusiken. Haanden søgte af og til med
den vante Bevægelse op til det fyldige, bløde, lidt
graa-ladne Haar, medens Blikket hastig skjød mod den Kant,
hvor Stefanie sad.

Hans Søn, Korpslægen befandt sig paa den anden Side
af Salen vel gjemt bag de dansende — sad der pint og
forgabet i sin Hustru. Han dækkede sig ved at passiare
dybt og vidtløftigt med den ældre Fru Hvidt, hvem han
tilsaa hver Dag for Leversting.

Bedstefar fik et Nik med et kort Udraab af en
forbi-dansende Dame.

Hans Øine fulgte den lidt veke Skikkelse. Det var nok
ikke rigtig Gulvet, Terna dansede paa iaften, hun havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free