Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225 Naar Sol gaar ned
et foranderlig gjennemskinnet Udtryk ... var i Vinden,
— toges straks op igjen —
Da Dansen endte, kom hun farende lige hen til ham,
som hun vilde bryde ud med noget; men stansede, da
hun saa Stipendiat Fenger stile tvertover Gulvet hen
imod dem.
«Forfærdeligt, Hr. Toldinspektør» ... henvendte
Stipendiaten sig spasende til ham med et Blik paa Terna, —
«saa ung, og alt skrive falsk! Jeg fandt Deres Balbog,
Frøken, — og her, — se her, — staar jeg for en ussel
Gallop istedetfor Kotillonen ... Nei, sæt nu ikke de store
Øine saa forskrækket paa mig da, Frøken,–man kan
faa Samvittighed» ...
«Ja, er det ikke besynderligt, De,» — tog Bedstefar ham
pludselig ved Kjolelivet, — «at det efter nogle Mennesker
altid er Øinene, som sidder igjen i én. Det var Tilfældet
med Ternas Farmor ogsaa, og jeg kan sige med min Søn,
Korpslægen» ...
«Men, hvordan har De faldt paa at klæde Dem i grønt,
Frøken?» — brød Fenger ud. «Saadant kan kun skabes
af det rene Instinkt, — saa pikant netop for Dem.» Han
mønstrede hende med Seglasset.
Terna saa sky op paa Bedstefar; hun havde ikke Lyst
til at bekjende, hvad den omsyde var skabt af. I
Formiddag, da hun prøvede, havde hun syntes, at hun med
de runde Pufærmer tog sig ud som en grøn Sløike.
«Det deilige slu ved den,» — beviste Fenger kritisk
kyndig, — «er, at den ser saa uvalgt, ubetænkt ud, —
lader det naturlige uraffinerede komme saa seirrigt frem.
Netop ikke af Jansens Modemagasinsmag.»
«Fra Jansens Modemagasin!» ... Latteren overvældede
hende, — «Du maa ikke sige noget, Bedstefar! — Du
maa ikke» ...
«Jeg vil bare faa beholde min Mening,» — ivrede
Stipendiaten, «at det er den yndigste Dragt, jeg har set, —
enten det er Kjolen, som klæ’r Dem, eller De, som klæ’r
Kjolen ... Faar jeg saa Lov til at føre Dem tilbords,
Frøken Terna?» bukkede han.
Der blev almindeligt opbrud til Soupéen.
Man strømmede mod den store Sidedør, og Bedstefar
15 — Jonas Lie. X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
