Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Naar Sol gaar ned
mig til vor fredsommelige Tur ud til Sollid imorgen, —
grave og plante derude, — fyre paa Peisen, drikke
Muskateller og ha det hyggeligt i huslig Beskedenhed.»
«Ja for den Idyl bøier jeg mig,» — erklærede
Wingaard. Han sad med det haarfyldige Hode tilbage i
Gardinet og skyggede for Lysskjæret.
«Nei, det faar være, — det passer ikke» ... afgjorde
Fruen pludselig, som om hun rystede det hele af sig. —
— «Lad os nu drikke Kaffe og være hyggelige og ikke
mere tænke paa det. — Ikke sandt, Bedstefar, en Kone
bør smukt være hjemme?»
«Himlen fri og bevare mig,» — sprat Korpslægen op,
— «jeg kom til at faa den store Polak af en Violinist
eller Violinist af en Polak, som ikke blev hørt, gaaende
igjen som et Gjenfærd og Spøgelse her i Huset, — den
Læk, det Hul i din Udvikling!... Endnu værre, eftersom
jeg jo er saa umusikalsk, at jeg ikke engang kan
bedømme, hvor stor Skaden er. — Jeg siger kort og godt:
Polakken maa være set og hørt!»
«Hør paa ham — hør paa ham —. Som jeg nogengang
vilde nævne det med et eneste Ord, — selv om det nu
ogsaa virkelig var et Tab,» — sa hun og saa lidt stille
ned paa Bordet.
«Jeg vil sige Dig, Stefanie, det vilde bedrøve mig, om
Du blev hjemme af pure Smaahensyn og Huspuslerier!»
— afgjorde Korpslægen braat. — «Og jeg indestaar for,
at Fruen møder paa Dampskibsbryggen imorgen
Klokken tre, Wingaard. Det gjælder bare at nytte Tiden og
gjøre sig istand. Men, skal der prøves en Adagio først,
saa blir det rigtignok tvilsomt» ...
Wingaard brød pludselig op, som under Erkjendelsen
af Rigtigheden:
«Altsaa — altsaa, — imorgen ét kvart før tre har jeg
den Ære at hente Fruen til Dampskibet.»
Da Wingaards Vogn var rullet afsted, gik hun hen og
lagde Hænderne om hans Skulder:
«Du har tvunget mig til det, Gunnar, og det er ikke
min Skyld, om Du bagefter synes, jeg fyger og farer ud
af Huset.»
«Ja ja ja, — at Du morer Dig, er min Glæde, véd Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
