Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237 Naar Sol gaar ned
jo,» — kom det galant, idet han gjorde sig løs og reiste
sig. Han smaasparkede et Par Gange med Støvlespidsen
som til noget Støv paa Gulvteppet.
«Ja, jeg gaar ud i Praksis. Stel, pak og arranger Dig.
Jeg forsvinder i Klubben iaften, saa forstyrrer jeg ikke.»
•
Doktoren havde været optaget af et Sygebesøg langt
ude paa Stranden, og kom først hjem en god Stund, efter
at hans Hustru i Hast og Travlhed var kommet sig i
Vognen for at naa Dampskibet, der laa og ringede og peb
ved Bryggen.
Han gik med et vist omskuende Blik ind gjennem de
tomme Værelser og fandt Bedstefar endnu siddende ved
Aviserne og den tømte Kaffekop i det solvarme
Hjørneværelse.
«Naa, Fruen er kommet afsted,» — henkastede
Korpslægen ligegyldig.
Bedstefar la betænkt Brillerne ned paa Avisen og
kræmtede:
«Du Du Du, — saadanne Reiser ... kan de ikke gi
Anledning til Folkesnak. I gamle Dage» —
«Folkesnak?» ... Korpslægen brød ud i en kort Latter,
— «Fruen er musikalsk, Manden er det ikke. Hun kan
ikke opgi sine Interesser og Nydelser der. Og Manden, —
skulde han saa være forpligtet til at overvære og
gjen-nemlide al den Ørenslyst, han elsker saa høit som
Brækvand. — Aa nei — aa nei, man faar respektere
almindelige Menneskerettigheder!»
Han begyndte at gaa rastløs op og ned...
«Nei — nei» — brast det ud. — «Mellem Mand og
Hustru faar det staa va la banque! — skal der
overhovedet leves sammen... Og dermed er begges
ubetingede Frihedsret givet. Den ene lægger blindt trygt Hodet
i den andens Fang. — Svig d e r er Mord — mere end
Mord — Sjælemord... og — og» — han løftede
Haanden bleg og uhyggelig aandsfraværende, — «da har man
et Liv, — et Liv at hævne!»
Han saa pludselig paa Faderen, som han følte, han
kunde ha udtalt sig for langt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
