Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261 Naar Sol gaar ned
«Dampskibets Skyld, Stefanie.–Saa Du har
ventet» ... der kom noget lyst i hans Øine. — «Og saa godt,
som Du ser ud, Fanie, biet ordentlig tyk og fed og brun
med. Har Du gaat bra Turer?»
«Gjort alt, hvad Du har sagt mig, Gunnar, — jeg har
jo ikke havt andet at ta mig for her i Ensomheden, mens
Du har været ude og turet med alle Officererne,» — lød
det lidt klagende.
«Saa Du beskylder mig for at ha turet og moret mig!»
— Minen blev mere og mere lys. «Det er det sidste, jeg
har gjort, Du,» — sa han hedt og hev Kappen hen paa
Stolen. — «Der Barn, hæng den væk. — Saa jeg har
moret mig,» — gjentog han med inderlig Fornøielse.
«Men nu, Stefanie, morer jeg mig,» — han gik pludselig
hen og kyssede hende. «Saa Du tilgiver din forsvirede
og forturede Mand» —
Nu kom ogsaa Bedstefar ind.
«Fruen beskylder mig for at ha været ude og turet
og sviret med Officererne,» meddelte Korpslægen ham
lunt.–-
–«Ja Du kan tro, liden Kirsten min, det er godt
at være kommet hjem,» — lød det, idet han satte hende
paa sit Knæ, — «Du blir jo ordentlig stor og tung,
Unge!–Og Du da, Ingvald, som finder paa at sende
mig et høitideligt Brev om, at det er din faste Mening
at gi Dig ind paa den tekniske Skole til Vinteren. Som
jeg skulde nægte Dig Lov til det! — Og at Du læser her
i Ferierne fra Morgen til Kvæld. Gud véd, hvor Gutten
har faat den Drift til Studierne fra, Far. Jeg har ialfald
aldrig aarket at læse mere end høist nødvendig —
Og Du, Terna... nu er Du vel snart fuldlært
Skrædderske. Jaja, Barn, saa har Du noget at repliere paa,
som de siger paa Moen ... Tiderne er slige–
Man har altsaa kjedet sig, Stefanie,» — tog han det
saa op igjen, — «endda man har havt Musiken at
adsprede sig med,» — han saa eget dvælende hen mod
Pianoet.
«Jeg har saamæn omtrent ikke aabnet det den hele
Tid, siden Du reiste, Gunnar, — undtagen den ene lille
Eftermiddagstime, Wingaard saa her indom, og vi spil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
