Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Naar Sol gaar ned
lede lidt Chopin, før han maatte afsted igjen og drog
Bedstefar og mig med sig ud —»
Bedstefar røg pludselig op; men samlede sig igjen
stilfærdig.
«Pianoet er rent ud hiet til et Bord her for alting,»
— vedblev hun, «det mangler bare at sætte Melkeringer
paa det!»
«Naar Du vidste, hvor frisk og sund, Du ser ud, og
hvor ganske anderledes, Du kommer til at spille bagefter.
Jeg har ikke set Dig saa struttende af Kraft siden, jeg
véd ikke naar,» — erklærede han oprømt.
«Du skulde ikke la Børnene høre, Du smigrer mig,
Gunnar,» lo hun og strøg ud for at rekvirere Aftensmad
til sin Mand.
— Det var blevet høstkjøligt og mørkt om Aftenerne
og, efterat de havde spist, gjordes der i Anledning af
Hjemkomsten op stort Baal paa Peisen.
Korpslægen og Bedstefar regaleredes med hver sit Glas
varm Toddy. Stefanie lavede selv til for Gunnar; hun
vidste, hvormeget baade sødt og stærkt, han vilde ha —
Hun nippede med ham af Glasset og placerede sig ved
hans Side lænende sig til ham.
De sad der om Ilden og hørte Korpslægen fortælle
om, hvordan de havde havt det paa Moen og Historier
derfra, medens det spragede og knittrede af og til som
Skud af Granveden.
Korpslægens Glas stod i Skorstenen ved Ilden, saa at
han kunde række til det, og Skjæret lyste paa hans faste
Ansigt med de levende dybe Øine og af og til hen paa
Stefanies Arm og Fang, medens hun ellers ligesom holdt
sig ind i Skyggen for Heden eller Blændingen.
Væguhret slog ni, og det slog halv ti —
Ilden begyndte at tage af og blaffe svagere over
Kullene; det blev mere og mere mørkt indover Stuen, og
Stefanies Hoved hvilte mere hyppig paa Korpslægens
Skulder.
Der lød pludselig et dybt, tungt Suk inde i Mørket
bag dem.
«Bedstefar blir søvnig,» — sa Stefanie og reiste sig.
Saa rykkedes der op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
