Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Naar Sol gaar ned
der kan falde. Saa skulde Du se, det var nok saa lunt
at komme ind til Byen igjen og ha alting iorden.–
Det kunde jo ogsaa snart være paatide at tænke lidt paa
mig,» — lød det furtent, hun fulgte stum, taus nedover.
Bedstefar smaamumlede og tog mere og mere Afstand
fra dem. Han kjendte baade de tilslørede Øine og
Villie-jepet ved Underansigtet —
«Høh — høh» — udstødte han, da han hørte Sønnen
pludselig afgjøre: —
«Naa ja, Vennen min! — saa begynder vi at pakke
imorgen, og saa bestiller jeg Flyttebaaden til paa
Lørdag» –
Der lød Snak og Skøi, da Bedstefar kom op mod
Caardspladsen...
Det var Paal Høeg, som holdt Leven med Kirstine.
Han havde været ude i Skjærene paa Alkejagt fra fire
imorges, forklarede han Bedstefar, og var roet indom her
for at forevise Doktoren et uhyre sjeldent Eksemplar af
en Fugl, som han havde skudt.
Bedstefar betragtede den:
«Jeg vilde nærmest sige, det er en Lom,» — formente
han lidt kort. Hans Ansigt bar Præg af et noget
blandet Humør.
«Og hvordan staar til med Toldinspektøren?» forhørte
Paal forsigtig, han frygtede han var kommet malapropos.
«Staar til — staar til — med en afmægtig, affældig
Gubbe!» udbrød han. «Har De læst om sjelve Løven,
naar den blir gammel, De ... Engang var han Kar og hug
Labben bare i Bøfler og Elefanter og alt det, som stoltest
var. Men, da saa Gigten begyndte i Lænderne, blev det
mest bare Kvæg og Zebraer og sligt noget, som det ikke
var noget Basketag med. Han fik være tilfreds med det
ogsaa. Men saa begyndte Tænderne at løsne. Og da blev
det smaat med Jagten, saa det kanske mangen Nat peb
i Tarmene paa ham, og han var glad, han kunde faa
hugget sig til et Faar eller et lidet brægende Spædlam,
naar han listede omkring Negerkralen. Og endda mere
nedover gik det. Han kunde ikke engang i al
Ydmygelighed ta Rotter og Mus længere. Tilslut havde han ingen
anden Ud vei end at lægge sig som død i Skogen, indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
