Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Naar Sol gaar ned
i Veien, at der havde været Folk; der var overføgne Spor
af Kjørsel. Og inde i Stuen var ikke alt længere i den
gamle Orden; — Puderne i Sofaen var omlagt, og paa
Skorstenen havde der været gjort op ild, siden sidst, jeg
var der. Men det, der gav mig Vished, var Stykkerne af
en Champagneflaske, som var slængt hen paa
Affalds-bingen og stak op af Sneen» ...
Bedstefar greb pludselig om Stolarmene: — «Hum —
hum —. Ja, det kan jo være, Du, — at Ingvald» —
«Har Du git ham nogen Penge i den sidste Tid, Far?
— Han er jo en saa ordentlig og bra Gut. Men han
kunde jo ha fundet paa at holde et Afskedskalas
sammen med Kammeraterne — og tét sig spendabel» —
«Jo—o, jovist, jeg har jo furneret ham med lidt af og
til nu i Anledning af Reisen... Havde jo ikke netop
tænkt til Champagne» ...
«Saa saa,» — udbrød Korpslægen livligt, — «jeg skal
saamæn ikke dømme ham, om han bar fundet paa at
gjøre et knasende Afskedslag. — Saa saa, — det er ikke
uden Sandsynlighed for sig — kan godt være... Et nok
saa fornuftig valgt Sted til at indrette sig ubemærket» —
Han funderede og snakkede ned i Gulvet —
... «Jeg vilde aldrig spørge ham, — ikke lægge nogen
Pine paa Gutten eller lade ham ane, at jeg bar opdaget
det»–
Han sad med Bedstefars Pen og saa og stregede paa
Papirunderlaget.
«Men sig mig, Far,» — udbrast han pludselig som
grebet af en Angst, — «dengang vi flyttede fra Sollid, —
var ikke Du i Kjøkkenet, da vi satte ind en af
Syltekrukkerne i Flueskabet? Kan Du erindre, om Ingvald
var tilstede da?» — hans ßine faldt skarpt paa Faderen,
som om han vilde drive det frem af hans Hukommelse.
«Ja, det erindrer jeg bestemt,» — udtalte Bedstefar.
«Jeg sad ved Ilden og varmede mig og saa gjennem
Vinduet, at Ingvald strævede med at snøre en Regnkappe
over Kjørelæsset, medens I satte Krukken ind.»
Doktoren stregede ikke mere. Haanden blev liggende
paa Underlaget. Der lød et halvt Støn, — hans Hode
ligesom sank for et Knæk i Nakken, og han sad der
graableg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
