Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287 Naar Sol gaar ned
«Og o m han nu ogsaa havde forgrebet sig paa det!»
— mente Bedstefar undskyldende; han ledte i Tanken
efter, hvad der saa pludselig var gaat op for Sønnen og
satte ham i saadant Oprør.
«J ah, — slig en Gut kunde... kunde jo nok ha
rumsteret og fundet det... Snoren om Krukken var tat op,
og der var spist af det. — Han kunde jo nok, — det
er ikke umuligt. — Ja—a, — ja—a —
— Ja, jeg vil sige Dig Godnat jeg, Far,» — brød han
pludselig op. «Undskyld, at jeg har forstyrret Dig med
en — en Bagatel igrunden» —
— Nei det var ingen «Bagatel», nei, — svarede
Bedstefar paa sin egen Tanke, da han var biet alene. Læberne
trak sig tæt til, og han tog sig skarpt sammen. Han var
vant til at eftergaa en Sag ...
— Stefanie selvfølgelig og Wingaard, som har tat sig
deres Promenade derud–Den Aften, hun kom saa
echaufferet hjem i sin Pelskaabe naturligvis — fra
Enkefru Wiborg?
Og Gunnar har lagt sammen det ene til det andet; —
men ræddes for at se det i Øinene og leder nu frem alle
andre Muligheder og Umuligheder —
Han faldt tilbage til at tage op igjen Sønnens
forskjellige forsigtige, forblommede Spørgsmaal, — hele hans
Manøvreren om Sagen, og blev siddende med en egen
Mine af Selvbebreidelse —
Han kunde jo bøiet Sagen hen til noget mindre
afgjørende, — ikke netop svaret saa bestemt paa
Spørgsmaalet, om Ingvald havde været i Kjøkkenet, da
Sylte-tøiet blev indsat... Han følte, at en Djævel hadde
stukket ham, — lidt af hans ophobede Hævntørst mod
Stefanie — en bitter Lyst saadan i Øieblikket...
Ja, Mennesket er uudgrundeligt,–hugger sig selv
som Skorpionen med Halen... Burde været varsom, set,
hvor man rammede.
Han hørte Sønnen gaa ind af Kontordøren, — vidste,
at han nu sad dernede hvileløs og rugede.
«Ulyksaligt — Ulyksaligt!» ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
