Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Naar Sol gaar ned
XL
Korpslægen var optaget med Kommissionsarbeide, tog
sin Aftenpibe inde paa Kontoret og saas kun i Stuen den
korte Tid ved Maaltiderne; han havde da faat istand et
Slags harcellistisk lystig Jargon med Stefanie, som hun
lod til at goutere. Der var kommet en vis nervøs Fart og
Uro i hans Væsen, han satte sig hastig, reiste sig hastig.
Ikvæld, efterat Ingvald var reist, kom han ovenpaa til
Bedstefar med sin Pibe og laa og dampede paa Sofaen...
«Det er et Spørgsmaal det,» ræsonnerede han, «om en
Familiefar egentlig har Ret til at ta Hensyn til sig selv,
— om han ikke i og med det at være gift har overtat en
Forpligtelse til at staa som en Støttestolpe for Familien,
om han saa selv indvendig kreperer. Overhodet, hele
Omfanget af, hvad det vil si at gifte sig — Opgir man sig
selv for at sluges af Afkommet? — Saa gjør jo Dyrene —
Bierne — Døgnfluerne–
Man skulde kunne snydes og bedrages, — fodres med
Løgne som en Idiot! — og, jo flere Børn, der kom i
Reden, desto fastere sad han i Snaren... Noksaa
høi-komisk,» — udbrast han, medens han laa der urolig og
heftig som en Staalfjær, færdig til at springe op.
— «Saadan en from Sjæl med et Gevir som et stadig
voksende Træ skyggende over sit Hode. — Han er vel
reist i denne Verden! ...
— Me—n, det kunde jo ogsaa falde Dyret ind, at det
Gevir havde han faat af Verdensstyrelsen for at stange
med, — for at straffe og ta Hævn og faa sat Tingen,
indvendig ialfald, iorden. Det er kun Forurettelsens Lov
det, at den vokser og vokser, til den eksploderer i Hævn
og gir Balance —
Tænker mig en saadan troende Fyr, som pludselig
skjønner, at han har faat alt, hvad han eier av
Følelsesliv, forsmudset og misbrugt og forhaanet og bespyttet,
saa Hjertet hans ligger som en udkastet blodig Kjødklat
paa Affaldsdyngen —»
«Var jeg Dig, Gunnar,» — afbrød Bedstefar ham, «saa
vogtede jeg mine Nerver lidt, — Du har alt for
anstrengende Arbeide om Dagene.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
