- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
290

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

Naar Sol gaar ned

uden Dombjelder og fornøie os med at se paa Føret ud
af Ruderne.»

Der drog sig et Par Trækninger i Wingaards Ansigt,
som tilbageholdt han et irriteret Svar. «Jeg bekjender,»

— sa han, — «jeg mente virkelig at laane lidt Humør
hos gamle Venner. Men — det synes ikke —»

Hm... man er alt kommet saavidt som til huslig
Trætte — opgjorde Bedstefar sig. Han satte sig ved
Vinduet og keg ud af Ruden, hvergang der lød Dombjelder,
urolig for, at det kunde være Gunnar, som kom hjem.

«Et lidet Glas Vin tør jeg vel byde Dem sammen med
Bedstefar,» sa Stefanie, — «det turde omstemme
Dom-bjelderne.»

«Nei Tak — nei Tak, — det bare forværrer, — gaar
mig lige i Blodet om Formiddagen... Fruen har faaet
et prægtigt Gaupeskind, ser jeg, foran Deres Lænestol,

— Julepresent fra Ægteherren?» — henkastede han med
et Skjær af Spot.

«Huf ja,» — hun stødte lidt til det udstoppede
Gaupehode med Fodspidsen, — «de Glasøinene gjør mig
rent bange, hvergang jeg sætter mig ned.»

«Kattens Fjed og Kvindens Veie!»... knurrede
Wingaard. — Og Bedstefar maatte give ham Ret. Det var
hendes mindste Kunst at spille paa to Strænge, — lige
mystisk i Øinene og lige øm, enten hun haandterede den
ene eller den anden ...

«Man har nu engang den Ulykke at eie en høiere
Trang til Luksus og Komfort,» klagede hun ... «Ingen
Forstaaelse af mig — her» —

Larmen og Trafiken i Gaden lod Bedstefar af og til
overhøre Samtalen, der undertiden faldt ned til at blive
smaasnakkende og dæmpet.

«–Kjøretur–Fru Wiborg» ... opfangede han

af en indtrængende Hvisken fra Stefanie.

«Vi har Maaneskin i næste Uge,» bemærkede Wingaard

høit gelassent.–-«Nei min Hest staar jo derude og

fryser.» Han sprang op og hev Tulupen paa...

— Korpslægen kom først sent hjem. De var udbudne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free