Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291 Naar Sol gaar ned
for Aftenen og Stefanie alt gaat; men han gjorde ingen
Mine til at ville klæde sig og følge efter.
Han satte sig distræt med en Avis; men kastede den
igjen, — saa bleg og oprevet ud...
«Hekseprocesserne var ikke saa dumme endda!» —
udbrød han pludselig og begyndte heftigt at gaa op og ned
paa Gulvet af og til stansende halvt, som han snakkede
halvt ud til Væggen, halvt til Bedstefar ...
«Naar de kom itvil, om de havde at gjøre med en Heks
eller et Menneske, saa anstillede de Prøver, — og saa,
enten var hun Heks eller ikke. Var hun en Heks, saa
kreperede hun. — De kaldte det Guds Dom, — og det
var ikke taabeligt tænkt af Menneskene det. De
manglede bare Midlerne, saa de slog ihjel feil. Men sæt, at
de havde havt et ufeilbarligt Remedium, saa det stod
greit som Mathematik: — er Du et Trold, som rider til
Bloksberg paa Kosteskaft, naar din Mand sover, — er
Du en Menneskelivets Forræder, saa kommer Du ved
dette Middel visselig til at dø —.
Det er et Spørgsmaal det, som jeg lader aabent, o m
der ikke gives saadanne Umennesker nu ogsaa, —
Naturer, som har Afinitet til alle Sider, — fordulgte Huldrer,
som drager og fanger Mænd, — forraader og hærjer...
Og sæt, at der nu gaves slige, og, at en Mand gik tungt
itvil, — kunde han da gjøre noget rigtigere, — for sig og
sin Familie forstandigere end at ty til slig en ufeilbar
Guds Dom, — holde Hekseprøven, — hvad?»
Han rettede sig som en Fjeder og fortsatte voldsomt:
«Nei, nei, — forudsat, at der virkelig gives sligt
ufys-ligt Tøi i Menneskeham, — jeg véd, jeg skulde holde
Dommen med hel Sindsro. — Dræbte den, jeg skulde
være saa lettet, — det skulde ikke koste mig mere end at
udrydde en Rotte. Dræbte den ikke, — jeg skulde være
saa glad som efter at ha faat Vished igjennem selve min
Herre og Skaber!»
«Gunnar, Gunnar,» — advarede Bedstefar
hovedrystende, — «spiller Du Dig ikke op for stærkt nu?»
«Aa, jeg har tat mig en underlig Lysttur ud til Sollid
idag, — faat frisk Luft og styrket Nerverne,» sa han
koldt skjærende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
