Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Naar Sol gaar ned
fo’r Bredslæden om Gadehjørnet og nok et Hjørne, langs
Havnen og udover Stranden.
Master og Ræer tegnede sig imod den drivende Luft,
som dunkle Skygger i Maaneskjæret, medens de
allehaande mørke Skibsskrog snart forsvandt bag dem. Smaa
hvasse Snert af Pisken vedligeholdt stadig den yderste
Fart.
Blinkfyret ude i Skjærene dukkede op som et levende
glødende Øie og blev borte igjen.
Der veksledes ikke et Ord underveis, De tog op til
Sollid og svingede ind gjennem Gaardsgrinden i de samme
Spor, som Hest og Slæde havde efterladt før paa Dagen.
Som Slæden stansede op foran Trappen, kastede
Wingaard Tømmen og fulgte Doktoren og Bedstefar ind af
Døren.
Der var dunkelt i Stuen, et enkelt efterladt Lys stod
og brændte paa Bordet, og endnu ulmede udgaaende
Emner paa Kaminen —
Paa Dyreskindet foran Sofaen skimtedes noget
ubestemt mørkt.
Bedstefar fulgte Sønnen ængstelig med Øinene, som
han greb Stagen og stilede hen mod det; han bemærkede
idetsamme, at Wingaard hastig og forsigtig skjød med
Foden til noget, der rullede indunder Blomsterbordet.
Korpslægen stod et Øieblik foran Løibænken før han
bøiede sig og holdt Lyset ned —
Der laa Stefanie krampagtig bøiet tilbage, med kolde,
stive, fordreiede Træk, Kjolen opknappet og det sorte
Silkes Korset med gule Kanter løsnet og forrevet —
Han blev liggende paa Knæ og se og stirre paa hende.
Det skjalv og dirrede i Ansigtet,–kom et Udtryk af
Haan. Minen blev haardere og haardere og ligesom
lukkede sig.
Han undersøgte koldblodig hendes Puls og Hjerteslag
og reiste sig braat —
«Hun er død, — antagelig af Hjerteslag,» — udtalte
han med isnende Ro.
«En allersidste Tjeneste, Hr. Wingaard,» — sa han
skarpt tørt. — «Vil De hurtigst mulig besørge et Par
Vaagekoner herud fra Byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
