Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297 Naar Sol gaar ned
... Og jeg tænker, vi er enige om den lille Forandring
i Bulletinen,» — tilføiede han formelt, han saa ham ind
i Øinene, — at vi tilstedeværende var herude, og hun
pludselig rammedes af Hjerteslag og døde.»
Wingaard gjorde uvilkaarlig en Hilsen med den vante
Haandbevægelse op mod Haaret, der havde skudt klamme
svedige Totter frem i det gustenblege Ansigt. Og lidt efter
lød Dombjelder fjernende sig henad Veien.
Korpslægen stod stiv ubevægelig foran Vinduet, til den
sidste Lyd var hendøet —
«Det er en død Ting — det, som ligger der, Far —
jeg har ikke mistet noget,» udtalte han som en
Besværgelse ved Liget. — «En Vampyr selvfalden under
Dommen» — lød det koldt ekstatisk.–
«Det er nødvendigt, at ét og andet arrangeres, til her
kommer nogen,» sagde han saa forretningsmæssigt...
«Vi maa ha Lys her, noget at se med.»
Medens han var ude i Kjøkkenet og fandt frem en
Lampe, gled Bedstefars Skygge hen over Gulvet. Han
lagde et Dække over Liget.
Den lille Lampe, Korpslægen havde faat tændt, stod
henne paa Bordet, og Bedstefar sad i Tulup og
Yderstøvler og fulgte stum Sønnen med Øinene, medens han
med Lyset i Haanden søgte og ledte og granskede og
undersøgte omkring i den skumre Stue.
Det blussede pludselig op paa Kaminen. Det var en
liden Laagekurv, der i Hasten var kilet ind bag
Vedrummet, som Korpslægen havde kastet paa Gløderne.
Levningerne af nogen nedfaldne Delikatesser laa paa en
Stol fra en væltet Assiette. Han samlede det omhyggelig
op og slængte det hen paa Dden, som det nu var
lykkedes Bedstefar at faa opfrisket, og hvorfra Luerne alt
begyndte at slikke og kaste et underligt Skjær ud i Værelset.
Doktoren var igjen henne og lyste og undersøgte, —
fandt et Champagneglas og nok ét knækket henslængt
mellem nogle afvisnede Planter paa Blomsterbordet. Med
dette og en tømt Champagneflaske, som Bedstefar havde
søgt frem inderst fra Krogen, begav han sig udenfor,
knuste det og spredte Stykkerne paa Affaldsdyngen.
Bedstefar iagttog og bemærkede, hvor koldt og klogt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
