- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
299

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

299 Naar Sol gaar ned



fra kunde bringes til Gravkapellet. Tidlig næste Morgen
vilde alt nødvendigt blive besørget derud ...

De kjendte jo Doktoren, baade Gurine og Olea
Ner-vig, fra mange Aars Vaagen ved Sygeleierne; men aldrig
havde de set ham slig. Han holdt sig ligesom borte, rørte
ikke, saa ikke engang paa den døde, da de havde bragt
hende paa Sengen. — Han maatte være rent slagen af
Sorgen...

— Sennattes kjørte Bedstefar og Korpslægen i Slud og
Mørke tilbage i den samme Slæde, som havde bragt
Vaagekonerne.

Da Kjøregutten var betalt, og de gik op af Trappen
hjemme, brød Doktoren Tausheden: —

«Jeg vil be Dig, Far, gi din Søn endnu en Hjælp, —
underrette Terna og Kirstine om det forefaldne og melde
det i Brev til Ingvald.»

XII.

Byen havde nok at tale om denne Vinter —

Først var nu Fru Grunth gaat bort. Dette pludselige
sørgelige Dødsfald, — som om Lynet var slaat ned midt
i Familiefreden, — under en Slædetur, som Doktorens
havde foretaget sammen med Konsul Wingaard ud til
deres Landsted.

Der gik nu Børnene uden Mor og Korpslægen alene
igjen. Det var ikke underligt, om han var som knust af
det, sky’de at være sammen med Folk og knapt endnu
orkede at tilse Patienterne, saa pludselig og uforberedt,
som Slaget havde ramt ham! —

Og saa havde Konsul Anders Wingaard gjort Alvor
af sin længst paatænkte Udenlandsreise. Og dermed var
den offentlige Selskabelighed i Byen for iaar at betragte
som nul og nichts...



Bedstefar var blevet strængere i Ansigtet og ligesom
mere direkte myndig i alt. Han tiltalte ikke mere Folk
eller løb paa dem under et Indfald for at faa sig en
Passiar, og noterede udtrykkelig alt, hvad han havde at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free