Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Naar Sol gaar ned
udrette paa sine Ture, for at det, og intet andet end
det skulde blive gjort.
Han havde faat en voksende ængstelig Følelse af, at
Ansvaret for Familien nu igjen holdt paa at falde
tilbage paa hans gamle Skuldre; — han havde jo haabet,
at han skulde havt Fred paa sin Alderdom; — men, det
tegnede ikke til det. Solnedgangen saa noksaa skyfuld
ud, — gik det tungt i ham...
Det var forresten underligt med de Dele, Menneskets
Elasticitet eller, hvad det nu var. En Nat som hin i
Rædsel, havde han ikke taalt eller udholdt, medens han
endnu var ung eller yngre Mand, — ikke uden en Knæk.
Og nu — alligevel, — det maatte ha sin Grund i noget
iboende Instinkt om en Fortsættelse, — at alt ikke var
færdigt og endt her, — alt ikke tabt ved en
Sammen-styrten i dette endelige–
— Han hørte Sønnen ved vanlig Tid komme hjem fra
Brigadekontoret og hænge Kappen fra sig i Entréen...
— «Din Fødselsdag idag, Kirstine min!» gratulerede
han og klappede hende, da han kom ind. «Terna skal faa
Penge til at kjøbe Dig noget for.
Ah — ah,» — han trak Aanden med et vist Behag,
medens han gik omkring i Hjørneværelset, — «her er
saa rent! — her er saa luftigt — Ah!... Og Du, Terna
og Du, Kirstine saa nydelige og nette, ikke en Plet paa
jers sorte Kjoler —
Kjære Børn, naar I vidste, hvor vakkre I staar for jers
Far, og, hvor her er godt og trygt!» —
Han satte sig ned med Albuen mod Bordet... «Saa
velsignet rent og blankt, hvor én ser,» — kom det igjen.
«At Du er lidt blaa paa Fingrene af Sømmen, Terna,
og Du blækket i Munden, — Du er rigtig en Gris,
Kirstine, som slikker Pennen! — Men I er lige rene for
det...»
Han faldt hen i Tanker, og Bedstefar læste og vendte
Aviserne.
«Der er Bud fra Konsul Johnsen, om Doktoren vil
komme did,» meldte den ny Stuepige.
«Saa, — saa,» — han stirrede hen for sig med en Mine
av voksende Tvilraadighed. «Nei, nei, — jeg føler mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
