Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301 Naar Sol gaar ned
ikke vel, — ikke rigtig skikket idag. Sig, at jeg er
forhindret, og, at man maa henvende sig til Doktor
Beckmann, som har paataget sig at vikariere for mig i denne
Tid.»
Bedstefar saa hastig ængstelig over Avisen hen paa
Sønnen ... Det begyndte at bh noksaa hyppig nu, at han
undslog sig.
«Du er ikke bra, Far,» — sa Terna og gik hen og lagde
Haanden paa hans Arm, — «blir saa mager. Kan vi ikke
faa skaffe Dig en Kop Bouillon om Formiddagene?»
«Det forekommer mig, som Du selv er mager og
medtaget, Terna, det er et altfor udpræget og blegt Ansigt
dette for en ung Pige paa nitten, tyre Aar...»
Han sad og strøg hendes Haand og betragtede hende.
«Du har ikke havt det godt, nei, — har havt en kold
Opvækst — og andre Ting ogsaa kanske, som jeg ikke
har eiet Tid og Opmærksomhed for. I skulde jo nu ha
en Far at betro Jer til. Det er nyt som saameget andet.
Men det kan komme, — kan komme — forhaabentlig!
Nei Tak, Barn, jeg skal ikke ha Bouillon. Men Du
maa ud i Luften, — hen og kjøbe Presenter til Kirstine
idag...»
Han fulgte Døttrene kjærlig med Øinene, da de gik
ud af Døren.
«Man er ikke vant til det... man er ikke vant til det...
Det er som nyt blot at sætte sig paa en ærlig Stol i sit
eget Hjem,» — mumlede han. «Og rent nyt virkelig at
ha Døttre og Søn at leve for.
— Nu sælger jeg kanske Landstedet, Far,» — sa han
pludselig. «Det er som en Klamp, jeg har om Benene.
Jeg aarker saa lidet udrette noget, før jeg er kvit det, —
faar leveret fra mig Nøglen og overandtvordet det til
Forglemmelsen. Jeg kjender saa godt, at det er det, som
er iveien og ligger og trykker.»–-
... Nei, nei, — tænkte Bestefar, da Sønnen var gaat.
Salget af Sollid var nok ikke det Plaster, som han
haabede paa!...
Her kunde intet ydre hjælpe, — ingen Filosofi, —
intet Forstandens Opgjør, endog for hans klare Hode.
Han havde ræsonneret sig løs fra Love, som laa og sov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
