Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Dyre Rein
Skulderen med Kuglen i, som han havde faat ved
Onstadsund! ... Det var isaer en Dag, da han ved
Opvisningen nede paa Moen red med fire Tamburer foran sig.
Jeg syntes, han var Verdens største Helt, og da fik jeg
ham efter Officersmiddagen herhjemme til at love mig
at redde Polen, som Du véd Sankowitz altid snakker saa
om. Han var saa snil og dyregod, at jeg altid syntes,
han næsten maatte kunne prate med Hestene sine. Da
han blev forflyttet, forærede jeg ham Buret med Fuglen
min i, — som jeg nok ikke vilde ha betroet til noget
andet Menneske i Verden end ham! Og han lovede mig
at skrive til mig om den; men det har han glemt. Og
nu husker jeg egentlig bare paa Peter, Spurven.»
«Aa jeg tænker nok, Du har været flere Gange
forelsket jeg,» — sa Marianne.
«Nei saamæn... Hvergang her er kommet nogen, som
jeg har syntes lidt om, saa har altid én af Jer andre
gaat der saa stille henrykte. Og tak, da, — saa er jeg
færdig. ..»
««Kjærlighed er en Passion, som overgaar alle andre
Passioner»», — laa hun og ramsede op efter Faderens
Yndlingsforfatter, Holberg.
«Næbbet! ...»
«Min Datter havde Bryllup og jeg var ikke buden,»
— spasede hun væk —
«Men se, — se bare Femia» ... raabte hun nu
pludselig henne fra Kvistvinduet. — «Der kommer hun ud fra
Lysthuset med de lange Nankins Hansker over Armen.
Hun har siddet der og syd dem færdige. Nu skal hun
spasere med Hansker, naar «Dyret» kommer.»
«Femia burde faa Lov til at komme ind til Kristiania
ivinter, synes jeg, — til Oberst Gjeddes og se lidt af
Verden,» mente Marianne paa sin rolige overbærende
Maade.
«Nu? — nu netop,» — udbrast Merete, «naar___Naa,
hun vilde sætte op et Ansigt, om hun hørte, hun nu
skulde afsted!»
«Der begynder saamæn Maren at skure nede i
Trappen,» — afbrød Marianne. «Saa er Far og Mor vaagne.»
Hun begav sig ned for at fuldføre den halve Alen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
