Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Dyre Rein
Læges erfarne Sans, rettede med Stemmenøglen
foreløbig et Par Toner og blev saa siddende og stemme og
klimpre, indtil de bødes til Aftensbordet. —
–Efter det i trykket Ordknaphed noget skyndsomt
affærdigede Maaltid, stak Søstrene Hoderne sammen,
medens de bar ud fra Bordet...
... «Jeg har aldrig set Mor saa galant mod Sankowitz,
Du Alida,» hviskede Merete. «Hun bød ham og nødte
ham og bad Inger gjøre istand paa Gulkvisten
istedetfor at lade ham ligge paa Værelset oppe hos Schmidt og
Augustinusen, som han pleier. Far dreiede og vendte sig,
og saa bort; han forstod, det skulde gjøres vel nu ... Men,
da han saa pludselig tog sig til at invitere Sankowitz til
at bli her helt til Julen over, saa jamæn snudde og
dreiede ogsaa Mor sig,» — lo Merete, — «og saa noksaa
forbløffet ud. — Saadant har jo Far aldrig gjort før uden
at snakke med hende om det —»
«Og saa at Kontoristerne skal sidde der ved Bordet og
føie, at her er noget iveien,» kom Eufemia til, — «og
denne ufordragelige Rein driste sig til at gjøre sine
uforskammede spydige Bemærkninger... Jeg agter ikke at se
til den Kant, han gaar, — fuldstændig overhøre, hvad
han siger!» gav hun sit Humør Luft.
«Naa, der blir rigtig hyggeligt Hus her da,» mente
Merete. «Far hører ikke, hvad Mor siger, og vi hører
ikke, hvad de andre siger, — hver snakker ud i Luften!
— Engang rørte Far ikke ved Fiolinen paa seks Uger,
husker I, hvor forfærdeligt her var — rent stumt.»
«Dernede staar Mor lige trøstig hun og beser
Have-gjærdet, hvorlangt det er kommet idag,» smaalo
Marianne. «Hun vil nu ikke ha det ugjort alligevel...»
Inde fra Stuen hørte de alt Sankowitz gjøre nogle Løb
henover Klaveret og begynde at fantasere ...
De listede didind den ene efter den anden.
Sorenskriveren havde trukket Lænestolen hen i den
dunkleste Krog, og det lyste engang imellem nede ved
Gulvet fra den lange Merskumspibe, naar han, efter at
være hensunket i Forglemmelsens Nirwana, atter med
nogle dybe Drag livede den op.
Sankowitz var mærkelig iaften!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
