Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Dyre Rein
Man overlagde derunder, hvad og hvormeget der skulde
slagtes, hvad bages, hvad brygges under Jul.
Og saa kom jo Kapitlet om Julegjæsterne, — hvilke
Venner, Jess skulde tilskrives om at invitere... Kanske
fik ogsaa Christiane Gjedde Lov til at komme op i
Julebesøg, naar Mor lod Jess udtrykkelig gaa op til Oberstens
med en egenhændig Indbydelse ... Groth var naturligvis
Julegjæst.–––––––-
— En af de raakolde Morgener kom Rein ned fra
Smaaskogen ovenfor Huset. Han svingede med en
Rogn-bærdusk og holdt et Knippe Kramsfugl op for Merete,
som var paa Vei til Rulleboden.
«Se her, hvad jeg har udrettet paa Morgenstunden,»
raabte han, — «før jeg nu skal kjøre ud i videre onde
Forretninger mellem Menneskene.»
«Se her» ... han holdt Rognbærdusken op imod hende,
— «den der — og to, tre slige røde Duske til — har
fristet disse stakkars syv Fugle... Jeg stod og saa paa
og iagttog, da den sidste her kom i Donen. Den
hoppede først til og flyttede sig saa fra udover paa Grenen,
— fløi saa en Sving bort og tittede paa det fugtige røde.
Den formelig stred med sig selv, — led tilslut saa Øinene
blev smaa og Gabet hæsede aabent, indtil den med ét
blindlings styrtede sig igjennem Hestehaarsløkken, —
akkurat som vi Mennesker! ... Det er lidt af
Naturforskeren i mig, ser De!»
«Afskyeligt» — skjændte Merete. «Bring dem straks
ind i Kjøkkenet hører De. Det er bare ondt at se paa
de stakkars smaa Dyrene, som endnu er ganske varme.»
«Bare af veien med dem, ja!» — hermede Rein, — «saa
kan vi knaske og spise dem ■— godt brunede___
Er det bedre, at jeg nu skal ud og friste en stakkars
Fyr, som for Kone og Barns Skyld har hjulpet sig med
at skrive lidt falsk, til at bekjende sig ind paa
Slaveriet,» sa han, som Giggen, hvormed han og Augustinusen
skulde paa Forretningsturen, kjørte op til Trappen. —
— «Jeg maa holde ganske anderledes Rognbær for ham
... spørge, saa jeg fanger, — anlægge Fælder saa fine,
som nogen Jægers ... Tænk Dem nu, Merete,» sa han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
