Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
65
«Men hvad er det da?» lød det spændt.
«Jo—o, — vi var netop saavidt færdige med Forhøret
derhenne paa Røsland og havde faat det underskrevet,
da vi saa Lagrettet og Vidnerne og Husets Folk, alle som
én, fare nedover til Fjøset.
Jeg naturligvis efter —
Jo, der stod Budeien og graad og viste frem en
Raritet. Jeg maa forberede paa noget uhyggeligt! —
Kalven, de havde faat paa Gaarden, havde to Hoder, fuldt
udviklede, — glode paa én med fire levende Øine og
gabte efter Melken med to Tunger. Et ufyseligt Syn! ...
Og, som jeg vendte mig, stod Rein lige bag med
opspilede Øine ganske graa i Ansigtet; han aarkede ligesom
ikke at faa Stemmen frem... Med ét, saa laa han der
overende i Fjøsdøren ...
Jeg tænkte, han havde faat Slag, — fløi hen og fik
op Klæderne paa ham, rev Skjorten itu i Halsen for
Snarheds Skyld og raabte paa koldt Vand.
Men, medens jeg endnu flængede og løste og rev,
aabnede han pludselig Øinene og sprat op. Han fo’r som
gal tvertigjennem Folkeflokken og hen i Stuen. Der hørte
vi, han laasede Døren efter sig.
Lidt efter kom han ud nok saa manérlig igjen,
reise-klædt med Overfrakken paa.
«Bare straks faa Hesten for Giggen, Augustinusen!»
— skyndte han paa. «Jeg blev lidt klein; men det gaar
over, naar jeg kommer i Luften.»
De sad der alle betagne —
«Huh — forfærdeligt» ... gjøs Merete.
Marianne sad med Hænderne for Knæet og vuggede
som stærkt optaget —
«Et Mandfolk faar da ikke gi sig til at daane som en
Dame,» brød Eufemia Stilheden.
«Han — Jægeren? — som myrder, hvor han kan
overkomme,» rystede Henschien paa Hodet. —
«Ubegribeligt!»
«Og saa, — at han slig laasede Døren efter sig»...
grublede Augustinusen.
«Forstaar De ikke det da,» spasede Kvigstad, — «han
stængte sig forsigtigen ind i Stalden som en selvbevidst
5 — Jonas Lie. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
