Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Dyre Rein
lybsk Hest. — Forresten forbeholder jeg mig den
Bemærkning, at lybske Heste skal være de bedste.»
«Mor havde da Ret,» busede Barbara ud, «da hun
straks sa, at han var en egen én med Prætentioner...
Han skrev fra først af og forlangte eget Værelse. Og der
residerer han nu ligesom udenom hele Huset. Ikke véd
man, hvor man har ham hverken Morgen eller Aften!
— Imellem er han ikke engang kommet hjem fra disse
Turene sine, naar Inger bringer Frokosten op,»
kritiserede hun.
«Prætentioner ja!» — gav Henschien en opsamlet Galde
Luft. «Paa Thingene var det ham umuligt at klare sig
uden sit eget Rum i Lighed med selve Sorenskriveren.
— Han vilde ikke faa Søvn paa sine Øine, om han vidste,
at noget Menneske trak Veiret og sov og drømte i samme
Værelse som han, udtrykte han sig. Der maatte gjøres
Omarran gement fra hævdet tilvænnet gammel Orden paa
hvert Thingsted!» ...
«Burde De ikke sætte Far ind i alle disse
Vanskeligheder med ham, Henschien,» anbragte Eufemia forarget,
da de nu sluttede ved Klaveret derinde, og
Sorenskriveren kom i fornøiet Stemning ud og klappede i Hænderne
og raabte:
«Tilsengs, tilsengs!» ...
–Medens Søstrene gik der og ordnede sammen i
Stuen efter dem, smaaymtede Marianne endnu inde i sit:
«Han er forresten lidt mere end egen, synes jeg» ...
«Ja saamæn Du, — og lidt mere end prætentiøs,»
bekræftede Eufemia, — «naar man simpelthen vader i
sine Jagt- og Fiskeristøvler tvertover altsammen i et Hus!»
«Ja—a, — saa — saa — passer man kanske —
kanske — ikke der» ... fuldførte Marianne.
«Det er dette, at det ikke nytter at snakke til Mor
om det i denne Tid, saa hun kunde virke paa Far,» ivrede
Eufemia, — «at alt er saa rent udaf Gjænge for denne
Havens Skyld.»
«Jeg tænkte, det var Far, som skulde ha
Fuldmægtigen, jeg, — og ikke I!» — brast det ud af Merete. Hun
havde kastet sig paa en Stol og sad og svang trodsig med
Fødderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
