Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
81
med Augustinusen eller Schmidt, Du, — ellers sovner
hun, Gud hjælpe mig, af ud paa Natten! ... Dig selv,
Barn, véd jeg fortiden ikke, hvor jeg har, — Bie faar
fortælle mig, hvor Landet ligger ...
— — De ældre var rykket ind i Salen og sad nu om
Væggene med deres Thekopper, medens de yngre
efterhaanden, en og flere ad Gangen, kom ind og passerede
Revue under en Fornemmelse af at løbe Spidsrod. Der
samlede sig som en Formur paa hver Side, — Damer og
Herrer, — én sommerflagrende lys og én mørk.
Man hvilte i det første Øiebliks Omskuen og Betragten.
Jo, det vistes, at Jomfru Lind havde været overalt, —
rene Kunststykker af Haaropsætninger!...
Inger Stuepige banede sig hændig Vei med Thebrættet,
og i Kjølvandet fulgte Barbara og Merete med Hvedebrød
og allehaande Julebakkelser.
... «Han der Du? — med det tynde Haar» — stødte
Thea Grønbeck ivrig til Marianne, — «det er jo
Kandidat Nergaard, som skal være saadant godt Hode. — Han
ser virkelig ud for det, — af al den Tænkningen, saa
mister de Haaret... Aa, naar én bare vidste iforveien,
hvad han vilde sige, o m han» — plumpede det ud–
... «Og den lille brune der?» trak hun lidt efter
yderligere i hende, — «er altsaa Gaarder? — Medicineren. —
Det er bare, at man ikke kommer til at ta feil» ... lød
det befippet; hun holdt paa at forgaa af Balfeber.
«Men han er jo næsten en smuk Mand, Du Eufemia!
— Jeres Fuldmægtig, jeg har knapt set ham før,» udtalte
Jobanne Sommerfeldt sig efter at ha staat henfalden en
Stund i at betragte Rein.
«Ja, udenpaa ja, — og naar han er pyntet,» forlød det
fra Eufemia. «Men pas Dig, han kan udtrykke sig saa
hensynsløst, at vi næsten er bange for ham her i Huset...
Ikke sandt, Marianne?»
Saa er der ingen, som jeg er saa tryg for! — stod
Merete og tænkte og smaasmilte for sig selv, medens hun
bød Kager om i Klyngen.
«Han skal jo være saa besynderlig,» vedblev Johanne,
— «saadan en Omstreifer og Énevanker, siger de...
Kanske har han havt en eller anden Kjærlighedssorg, Du?» ...
6 — Jonas Lie. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>