- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
82

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Dyre Rein

Merete saa lynsnart op ...

Hun blev staaende med Brættet og stirre ind i Tanken.

Det gik saa ondt igjennem hende, — var som en Væg
var faldt ud, — blev saa glansløst alt i Salen —

Hun vak ved, at Marianne mysede paa hende. Det var
som Søsterens smaa Øine saa og forskede...

... Og der stod Christiane Gjedde smal og høi, et halvt
Hoved over de andre, i blaat og glattede og trak som
selvbevidst Hovedstadsdame de lange Silkehansker opover
Albuen, — parat til Øieblikket, da hun skulde aabne
Ballet med Husets Søn.

Nu ansloges Klaveret, og med en vis varsom Stivhed
gik man Polonaisen, endnu lidt hede og beklemte med
Balfeberen i Blodet, — indtil Sankowitz afløste den med
en fyrig Vals, og Par efter Par løste sig ud af Klyngerne,
saa Gulvet fyldtes helt som en vuggende Ring, —
Bygdens Julegjæster i sine mere eller mindre Pligtdanse med
de forskjellige Familiers Damer.

Fruen stod og tog sit Overblik. Hun havde jo formanet
Kvigstad og Schmidt og Augustinusen til at tage sig af
alle de Damer, som blev siddende over. Men Rein! —
det viste sig at høre til hans mange Hensynsløsheder der
i Huset, at han ikke engang behagede at danse, skjønt
han sikkerlig kunde. Han lod dog ellers til at gjøre
nogen Nytte alligevel ved at flytte sig fra én til en anden
af de ældre Damer... Hm, — Fruen huskede nok
Komplimenten, hun engang fik af ham: — «Det er egentlig
bare de gamle, som interesserer mig,» sa han, — «de
har levet, og de kan sige Besked!» —

Sorenskriveren saas, ret som det var, henne ved
Klaveret, — spillede snart selv en eller anden klingende
gammel Dansestump, som satte Fart i Salen, snart
pro-ponerede han en for Sankowitz.

Han stod deroppe og saa til...

... Kvigstad gjorde jo rent Opsigt iaften, — dansede
aldeles udmærket — havde vel sin Øvelse fra alle
Bygdebryllupperne. Han var ikke blyg for at engagere heller.
... Saamæn nu den nydelige Valeria Bornemann, som
var i Besøg hos Majorens, — førte og svingede hende
fremover og modsat paa Gulvet med en Verv, som!...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free