Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Dyre Rein
«Pyh, — Du Alida!» gned han Kulden af Hænderne, —
«godt saadan en rolig Eftermiddag ... Du spillede
«Obe-ron»! ... Man hører det enkle Horn tvertigjennem
Omsætningen ... Mange gamle vakkre Melodier er visselig
oprindelig komponeret for Horn, — blæst paa Jagt eller
ud fra Borgmurene... Hos os har vi nu ikke det glade
Horn, men den dybe tunge Lur til Grundlyd. — Jeg
mener, vi tar lidt af Oberon jeg —»
Og det ene Nodeblad vendtes efter det andet udover
Aftenen. Det var, saavidt Sorenskriveren lagde Fiolinen
fra sig, medens han skyllede Theen ned.
... Alida stansede pludselig i Spillet, som hun vak —
«Det er Kvigstad, som ber om at faa tale med
Skriveren,» meldtes det fra Døren.
«Kvigstad!» — udbrød Sorenskriveren, han drog to, tre
Pust... «Hu—uh, — nu skal jeg ud og formane og sige
den Mand alt det, han véd bedre end jeg.»
Alida havde hastig reist sig fra Klaveret og stod og
holdt i Stoleryggen, som spændt og halvt lyttende,
medens Faderen var ude. —
— «Pokkers Fyr!» kom Sorenskriveren noget efter ind;
— «han frister ordentlig de vrede Guder! Efterat ha
sviret tilstrækkelig, indfinder han sig præcis paa
Trettendedagen og vil revidere Kontoret, ha alle
Nytaars-opgjørene med Lensmændene færdige til Tyvendedagen
og saa videre og saa videre af Mirakler ...»
Alida forsvandt skyndsomt.
— Kvigstad var alt kommet ud paa Trappen for atter
at indtage sin vanlige Plads over i Kontorbygningen, da
Gangdøren paa ny gik op bag ham ...
«Kvigstad!» kaldte det sagte.
Han vendte sig raskt, — det var Alidas Stemme.
«Kvigstad!» kaldte det igjen. Og Alida stod med
Øi-nene tæt ind til hans Ansigt i Mørket —
«Jeg — jeg tror paa Deres Mirakler!» lød det
lidenskabelig hviskende.
«Jomfru Alida!» ...
Kvigstad slog ud med Armene, som han vilde værge eig
for at svingle ned ad Trinet —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
